Af Ritzau - 09/08-16 14:48; Opdateret: 09/08-16 16:25

Selvkritisk rohåb i OL-semifinale: Jeg falder af på denSelvkritisk rohåb i OL-semifinale: Jeg falder af på den

Fie Udby Erichsen sejrede i kvartfinalen i singlesculler i OL-roning og er klar til semifinalerne.

storybild

Fie Udby Erichsen roede sig i semifinalen i singlesculler ved OL i Rio, da hun vandt sin kvartfinale tirsdag. (Billede: Reuters/Gonzalo Fuentes)

Roeren Fie Udby Erichsen førte fra start til slut i sin singlesculler, da hun tirsdag sikrede sig en plads i semifinalerne ved OL i Rio.

Alligevel var hun særdeles selvkritisk, da hun kom op ad vandet.

- Jeg fik en god start. Jeg fører forholdsvis stort efter 1000 meter, men så rammer jeg en bølge og kommer lidt ud af takt og finder aldrig tilbage igen, siger sølvmedaljevinderen fra London.

- Jeg har en fornemmelse af, at når jeg ror godt, så ror jeg stærkt, men de sidste 1000 meter er jeg ikke stolt af, fastslår hun.

Trods sin suverænitet i både sit indledende heat og i kvartfinalen, så er hun skeptisk, når hun ser fremad mod torsdag, hvor hun skal ro i semifinale.

- Jeg har lige set, hvem jeg møder i min semifinale, og det bliver knaldhårdt. Hvis jeg går ud og ror ligesom her, så kommer jeg ikke i finalen. Jeg skal steppe op og ro hele vejen og tro på det, og så må vi se.

- Jeg har et indtryk af, at de konkurrenter, jeg skal møde, står rigtig stærkt.

- Jeg ville 20 gange hellere være blevet nummer tre i mit indledende heat og være kommet i den anden semifinale. Nu skal jeg ro mod en masse, jeg ikke har slået i år. Jeg skal ro stærkere, end jeg har gjort i hele sæsonen, fortæller hun.

Fysisk er Fie Udby Erichsen ligeså stærk som for fire år siden i London, og det er rotagene, der driller hende lidt.

- Der er plads til forbedring, og det er det positive, jeg tager med herfra.

- Jeg kan se, at de andre er mere presset end mig. Derfor er det frustrerende ikke at ro godt - ikke have følelsen af, at jeg har trænet i fire år, faktisk 20 år, for det her, og så falde lidt af på den. Om jeg er ukoncentreret ved jeg ikke, siger hun.

- Jeg har forventninger om at komme i top-seks og stå i den finale, hvor jeg så kan kæmpe med næb og kløer som sidst, siger hun.

I sin semifinalen skal hun op mod deltagere fra Østrig, Tjekkiet, USA, Kina og Hviderusland.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress