Af Lars Sejr - 09/10-15 17:07

Morten Olsen tager ansvaret for mislykket midtbaneforsøgMorten Olsen tager ansvaret for mislykket midtbaneforsøg

Danmark prøvede en ny midtbanetrio af for at være bedre med bolden mod Portugal, men forsøget kiksede.

storybild

Landstræner Morten Olsen (Billede: Polfoto/arkiv)

Fodboldlandstræner Morten Olsen havde torsdag aften valgt at stille med en i landsholdssammenhæng ny midtbanekonstellation i EM-kvalifikationskampen mod Portugal.

Formstærke spillere som Daniel Wass og Michael Krohn-Dehli var valgt som de mest offensive spillere på den centrale midtbane, mens Pierre-Emile Højbjerg var rykket en tand længere bagud som den defensive ankermand i trioen.

Morten Olsen medgiver, at tankerne bag den beslutning ikke blev ført ud i livet på banen, hvor spillerne lavede fejlafleveringer på stribe.

- De var ikke formstærke i første halvleg, lad os være enig om det.

- Det er min skyld overordnet. Jeg har ansvaret for at stille med de spillere. Vi bruger dem på samme position, som de spiller i klubberne.

- Vi havde lavet den opstilling mod Portugal for at blive bedre på bolden, men det indrømmer både spillerne og jeg, at det var vi ikke i første halvleg.

- Der var vi for urolige på bolden, og vi skal have snakket om, hvad grundene til det kan være, siger Morten Olsen.

LÆS OGSÅ: Daniel Agger: Ærgerligt at vi hoppede på skudfinte

LÆS OGSÅ: Morten Olsen: Tillykke til Portugal

Efter første halvleg valgte Olsen at skifte rutinerede William Kvist ind i stedet for Pierre-Emile Højbjerg.

- Vi mistede bolden for meget. Vi var for urolige, og det var ellers netop en af grundene til, at vi spillede med den formation.

- Vi skulle ud og spille med dem, og det lykkedes ikke i første halvleg. Derfor måtte vi "back to basics", og vi satte William Kvist ind for at få en aggressiv bryder på midtbanen, siger Morten Olsen.

På resultattavlen gav det dog ikke den ønskede effekt, da Danmark for tredje landskamp i træk måtte forlade banen uden at score efter en portugisisk 1-0-sejr.

Olsen mener dog, at Danmark kom frem til muligheder nok for at få point med hjem.

- Folk siger, vi ikke laver nok mål. Det er måske også rigtigt, at vi skaber for få chancer, men sådan synes jeg ikke, det var mod Portugal. Vi fik tre chancer i slutningen af kampen, og de tæller også med, siger Morten Olsen.

LÆS OGSÅ: Stolpe ud for Lord Bendtner og Danmark, men håbet lever...

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress