Af - 25/06-15 17:07

FCK's nye slovener: - Vi får en god sæsonFCK's nye slovener: - Vi får en god sæson

21-årige Benjamin Verbič fra Slovenien vil hente guld til hovedstadsklubben.

storybild

Benjamin Verbic (til højre i billedet) fra Slovenien trænede med FCK for første gang torsdag formiddag. (Billede: Polfoto)

Sølvmedaljer er ikke godt nok.

Metroxpress fangede FC Københavns nye ambitiøse venstrefløj, 21-årige Benjamin Verbič, til vicemestrenes første træning efter sommerferien på Frederiksberg Idrætsanlæg.

LÆS OGSÅ: FCK sælger profil til tysk klub

Træneren og sportsdirektøren har sagt til mig, at vi skal være de bedste i ligaen og få mesterskabet hjem til FCK og kvalificere os til Europa League, siger talentet, der for barndomsklubben NK Celja blev kåret til den bedste spiller i den slovenske Prva Liga.

Verbič scorede 15 mål og lavede 11 assists i 32 kampe i 2014/15-sæsonen, og han trives med det høje forventningspres, der omkranser cheftræner Ståle Solbakkens tropper som ikke har vundet mesterskabet siden 2012/13-sæsonen.

LÆS OGSÅ: Forretningsmand svindlede sig til kontrakter for millioner

- Jeg kan godt lide presset, vi er et godt hold. Træneren fortalte mig, at de sidste to år har handlet om at forme holdet, men med tre-fire nye spillere er holdet klar, og jeg tror, det bliver en god sæson for os, vurderer Verbič til metroxpress.

Den teknisk betonede kantspiller, der går under kælenavnet 'Benni', har kun fået ti dages ferie, da han var udtaget til Sloveniens A-landsholdstrup i forbindelse med EM-kvalifikationskampen den 14. juni mod England, som holdet tabte 2-3.

LÆS OGSÅ: Ståle: Forventer salg af Nicolai Jørgensen

Spilleren føler sig allerede velkommen efter første træning.

- Jeg ankom til Danmark i går, så alt er nyt. Jeg sov i min nye lejlighed i København for første gang i nat. Det var en kort ferie, men det er dejligt at træne her i Danmark, og holdet har taget rigtig godt i mod mig, siger Verbič, der havde overskud til at uddele autografer til de fremmødte fans.

LÆS OGSÅ: FCK vågner op og revancherer rædselsnederlag i Parken

LÆS OGSÅ: SLUT: FCK tager sølvet med sejr

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress