Af - 04/03-15 20:57

Brøndby-krisen ulmer efter pokalflopBrøndby-krisen ulmer efter pokalflop

120 tunge minutter, et 4-2-nederlag og karantæner til endnu to nøglespillere.

storybild

(Billede: Polfoto)

Nej, det var en forfærdelig aften for Brøndby, der i Haderslev blev ekspederet ud af pokalen af Sønderjyske, som nu er videre til semifinalen.

LÆS OGSÅ: To mål, to røde kort og FCM et point nærmere guldet

Kampens nøglesituation opstod ved stillingen 2-2 efter 75 minutters spil. Her dummede Dario Dumic sig i bagkæden hos Brøndby med en kikset dribling og et efterfølgende begået straffespark, der kostede en udvisning.

Dermed er Daniel Aggers faste forsvarsmakker ikke med på søndag mod FC København – ligesom Johan Elmander og Thomas Kahlenberg heller ikke er med. For at gøre ondt værre så også Christian Nørgaard rødt i de døende sekunder.

LÆS OGSÅ: Riddersholm: Desværre fik Brøndby Elmander udvist

Staffesparket begået af Dumic blev brændt, og så måtte hjemmeholdets 11 mand ind i den forlængede spilletid før de knækkede Brøndbys ditto 10 med mål fra Marvin Pourié (hans andet i kampen) og Johan Absalonsen – begge med fortid i FCK.

»Det er fuldt fortjent, vi vinder. Der er ikke nogen hold tilbage, vi skal lægge os ned mod, så vi går efter det,« sagde Absalonsen til TV3+.

LÆS OGSÅ: Morten Olsen er blevet parkeret af DBU

Brøndby har fået en skidt forårsstart med to nederlag og en uafgjort.
I den anden kvartfinale vandt FC Vestsjælland med 2-1 ude over Brønshøj. Imorgen spiller FC København mod Randers FC, mens Esbjerg møder AaB i de to resterende kvartfinaler.

LÆS OGSÅ: Morten Olsen blev ikke inviteret til fodboldfest

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress