Af Ritzau - 21/07-15 11:51

Brøndby og OB bliver prøvekaniner for nyt dommersystemBrøndby og OB bliver prøvekaniner for nyt dommersystem

I alt 25 kampe i denne sæson i Alka Superligaen samt pokalfinalen vil blive afviklet med to ekstra dommere.

Når Brøndby på søndag tager imod OB i Alka Superligaen, vil der ikke være fire dommere med som vanligt, men derimod hele seks af slagsen.

Kampen bliver den første af i alt 25 i denne sæson i Superligaen, hvor der som et forsøg vil være seks dommere. Også pokalfinalen næste år får seks dommere.

- Det er glædeligt, at vi i udvalgte kampe nu får lov til at afprøve femte- og sjettedommere i Superligaen.

- Der er ingen tvivl om, at det både vil hæve niveauet i ligaen, men også vil forberede os bedre til de internationale kampe, siger dommer Kenn Hansen til Dansk Boldspil-Unions (DBU) hjemmeside.

Han skal være dommer i kampen mellem Brøndby og OB.

- Med femte- og sjettedommere kommer der flere øjne på de svære situationer i straffesparksfelterne, så det vil alt andet lige gøre, at risikoen for fejlkendelser mindskes.

- Dermed ikke sagt, at de bliver totalt udryddet, men det vil højne niveauet, siger Kenn Hansen.

DBU, Divisionsforeningen og Dansk Fodbolddommer Union (DFU) blev i foråret enige om en ny dommeraftale.

Det er nu lykkedes at få tilskud fra det europæiske fodboldforbund (Uefa) til forsøget.

DBU og Divisionsforeningen beslutter, hvilke kampe der skal have seks dommere påsat.

Man vil så vidt muligt forsøge at fordele kampene mellem alle holdene i Superligaen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress