Af Benjamin Krogh - 05/01-16 06:48

Caroline Wozniacki åbner sæsonen med en sejrCaroline Wozniacki åbner sæsonen med en sejr

Danskeren er klar til anden runde ved WTA-turneringen i Auckland.

storybild

(Billede: Andy Wong)

Caroline Wozniacki er kommet fint fra start i den nye tennissæson med en sejr i to sæt over Danka Kovinic ved WTA-turneringen i Auckland, New Zealand.

Wozniacki besejrede natten til tirsdag dansk tid den 21-årige Kovinic fra Montenegro med sætcifrene 6-4, 6-4, og dermed er hun klar til anden runde i turneringen.

LÆS OGSÅ: Wozniacki skal forbi Venus Williams i sæsonåbning

Kovinic er nummer 57 på verdensranglisten, men hun gjorde god modstand mod Wozniacki, der er tredjeseedet i turneringen og nummer 17 på ranglisten.

Det varede således en time og 25 minutter, før Wozniacki kunne sig tak for kampen.

I andet sæt lykkedes det Kovinic at holde liv i håbet om en overraskelse, da hun brød Wozniacki, da danskeren førte 5-3. Caroline Wozniacki svarede dog omgående igen ved at vinde det næste parti og dermed kampen.

LÆS OGSÅ: Slidt Caroline Wozniacki: Jeg tager et år ad gangen

Begge spillere leverede tre serveesser, mens Kovinic stod for matchens tre dobbeltfejl.

Venus Williams er seedet til at vinde turneringen. Den amerikanske veteran skal senere tirsdag op mod Daria Kasatkina.

LÆS OGSÅ: Her er Caroline Wozniackis store mål for 2016

Turneringen i Auckland er en af flere opvarmningsturneringer inden Australian Open. Årets første grand slam-turnering begynder i Melbourne 18. januar.

Flere af Wozniackis konkurrenter spiller i denne uge i Brisbane i Australien. Russeren Maria Sharapova, som er forsvarende mester, har tirsdag trukket sig fra turneringen på grund af en skade.

/ritzau/

LÆS OGSÅ: Wozniacki får ram på Serena Williams i showkamp

LÆS OGSÅ: Fest, fjolleri og BFF-vibes: Så vildt har Wozzy og Serena det sammen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress