Af Ritzau - 07/05-16 09:40; Opdateret: 08/05-16 07:50

Basketball: Curry nærmer sig comeback for Golden StateBasketball: Curry nærmer sig comeback for Golden State

Superstjernen Stephen Curry kan snart være tilbage på banen for Golden State i NBA-slutspillet efter sin skade

storybild

Stephen Curry viser gode tegn tilbage på træningsbanen for Golden State Warriors efter sin knæskade. Arkivfoto. (Billede: Scanpix/Thomas Shea)

Da NBA-stjernen Stephen Curry for et par uger siden gled og vred rundt på knæet i en slutspilskamp mod Houston Rockets, frygtede både medspillere, træner og fans, at det var en slem skade.

Det viste sig at være en lille skade på korsbåndet, og der var et begrundet håb om, at han ville nå tilbage i årets slutspil, hvis ikke Golden State røg tidligt ud. Nu kan et comeback lure lige om hjørnet.

Curry er tilbage på træningsbanen, og træner Steve Kerr ser store fremskridt.

- I dag (natten til lørdag dansk tid, red.) var det bedste, han har set ud, siger Kerr til radioshowet "The Dan Patrick Show".

- Han har gjort fremskridt hver dag, og han tog del i træningen på banen i dag. Han tog del i det hele, og han så meget, meget bedre ud, end han gjorde for bare to dage siden, lyder det fra Golden State-træneren.

I Currys fravær lykkedes det alligevel det forsvarende mesterhold at ekspedere Houston ud af slutspillet. Nu kæmper man med Portland Trail Blazers om en plads i NBA-semifinalerne.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress