Af Daniel Martinsen - 12/03-15 10:19

Magnussen indrømmer: Ville køre denne løbsserieMagnussen indrømmer: Ville køre denne løbsserie

Kevin Magnussen har været i USA for at forhandle om en anden løbsserie, men han fokuserer nu på Formel 1.

storybild

Kevin Magnussen ville gerne Indycar i USA. (Billede: Polfoto/AP)

Lige siden Kevin Magnussen efter sidste sæson blev degraderet til reservekører i Formel 1 hos McLaren, er der blevet spekuleret i, om den 22-årige danske racerkører ville stille op i en alternativ løbsklasse for at holde sig varm.

Danskeren, der søndag skal agere vikar under sæsonåbningen i Formel 1, afslører på et møde med den danske presse forud for grandprixet i Australien, at han har forhandlet med hold i Indycar-serien, men at det ikke længere er relevant.

LÆS OGSÅ: Vikaren Magnussen: Ville gerne have trænet mere

- Jeg var i USA for at snakke med Indycar-teams og prøvede at komme til at køre Indycar, men det er blevet droppet nu. Formel 1 kommer i første række, fortæller Kevin Magnussen.

Danskeren erstatter holdkammeraten Fernando Alonso, som efter et uheld er blevet frarådet af lægerne at stille op i det australske grandprix i weekenden.

LÆS OGSÅ: Button: - Fedt at have Kevin tilbage i bilen

Og selv om det altså ligner et midlertidigt comeback til Kevin Magnussen i motorsportens ypperste klasse, så er planerne om Indycar eller andre løbsserier umiddelbart lagt på hylden.

Kevin Magnussen under sidste test på Circuit de Catalunya.

- Hele ideen bag at køre Indycar var at komme tilbage i Formel 1 igen, holde sig skarp og få noget løbserfaring. Jeg tror også, at hvis man kunne komme til Indycar som rookie og gøre det rigtig godt - måske vinde - så ville det se rigtig godt ud. Det er sindssygt svært at gøre, men man skal stile højt, konstaterer Kevin Magnussen:

- Men det kommer ikke til at ske i år,

LÆS OGSÅ: Magnussen få dage før comeback: - Jeg er klar!

Han vil dog ikke helt udelukke, at motorsportsfans får ham at se i andet end en Formel 1-bil i 2015.

- Jeg har ikke planer om andet, men jeg er åben, hvis der kommer muligheder, lyder det fra Kevin Magnussen.

LÆS OGSÅ: Godt tegn: Magnussen varmer op på toppen

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress