01/04-16 13:22; Opdateret: 01/04-16 16:02

Viktor Axelsen er klar til semifinalen i India OpenViktor Axelsen er klar til semifinalen i India Open

Det danske badminton-es affærdigede i kvartfinalen Wei Nan i to sæt. Hans-Kristian Vittinghus er ude.

storybild

Viktor Axelsen er klar til semifinalen i India Open. (arkivfoto) (Billede: Polfoto/J¯rgensen Jakob)

Viktor Axelsen er klar til semifinalen i India Open. I kvartfinalen besejrede den danske verdenssekser kineseren Wei Nan i to sæt, 21-17, 21-12.

Nan ligger nummer 14 i verden.

I første sæt fulgtes de to spillere ad til 14-14, før danskeren trak fra, snuppede fem point i træk og slutteligt vandt sættet på sin anden sætbold.

I andet sæt var formlen nogenlunde den samme, bortset fra at Axelsen fjernede spændingen en del tidligere.

Derimod blev kvartfinalen endestationen for Hans-Kristian Vittinghus. Han tabte klart med 8-21, 9-21 til japaneren Kento Momota, der rangerer som nummer fire i verden.

Vittinghus fik en skidt start på kampen, og efter nogle fejl var han bagud 2-6. Herfra lod han til at have spillet sig varm, og med fire point på stribe udlignede han.

Men japaneren løftede sit niveau og afgjorde reelt sættet med syv point i træk. Han var knusende suveræn, og samtidig havde danskeren svært ved at finde linjerne. Vittinghus fandt aldrig fodfaste og tabte 8-21.

Momota satte sig også på andet sæt fra begyndelsen, og Vittinghus havde intet modtræk.

I mixeddouble tabte Joachim Fischer Nielsen og Christinna Pedersen en meget jævnbyrdig kvartfinale.

Efter 80 minutter på banen vandt indoneserne Riky Widianto og Puspita Richi Dili 23-25, 21-19, 23-21.

I damedouble spillede det andenseedede danske toppar Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl sig videre til semifinalen med en sikker sejr på 21-15, 21-15 over Chen Qingchen og Jia Yifan fra Kina.

Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding stod i deres kvartfinale i herredouble over for V Shem Goh og Wee Kiong Tan fra Malaysia.

Kampen sluttede med dansk nederlag i tre sæt, 21-19, 16-21, 13-21.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress