Af Ritzau - 22/11-16 08:07

Tottenham-keeper lurer på franske gummiben i CL-bragTottenham-keeper lurer på franske gummiben i CL-brag

Tottenham skal formentlig slå formstærke Monaco for at holde liv i håbet om Champions League-avancement.

storybild

Monaco chokerede med en 2-1-sejr på Wembley i holdets første Champions League-møde med Tottenham. (Billede: Scanpix/Glyn Kirk)

Kun en sejr tæller for Tottenham, når Christian Eriksen og co. tirsdag aften skal forsøge at undgå en tidlig exit fra Champions League.

Men opgaven ser vanskelig ud, for englænderne er på udebane mod gruppens tophold, Monaco, der vandt de to holds første indbyrdes møde i London tidligere i gruppespillet.

- Vi skal vinde, og vi skal finde en måde at gøre det på. Monaco er et virkelig godt hold, siger Tottenham-manager Mauricio Pochettino ifølge Daily Mail.

Monaco fører Champions League-gruppen med otte point for fire kampe, og også i den hjemlige liga er holdet flyvende og har scoret hele 39 mål i 13 kampe.

Tottenhams franske målmand, Hugo Lloris, kan forberede sig på en travl aften, men han påpeger, at også monegaskerne vil være under pres, fordi alle nu forventer, at de går videre.

- I Frankrig er der en følelse af, at Monaco er i så god en position, at klubben har mere at tabe, end vi har, siger Lloris.

- Vores situation kunne ikke være værre, og de ved, at de har det i deres egne hænder. Dee vil være under pres for at tage initiativ, og nogle gange kan ansvaret gøre underlige ting ved et hold.

Tottenham skal blive enten nummer et eller to i gruppen for at avancere til ottendedelsfinalerne, men er fire point efter Monaco og to efter Bayer Leverkusen inden de sidste to spillerunder.

Leverkusen er på udebane mod CSKA Moskva tirsdag aften, og med tre tyske point sejr i den kamp vil Tottenham være ude af turneringen med alt andet end en sejr.

- Vi har tabt to hjemmekampe, og det er derfor, vi er i så dårlig en position. Men vi må forsøge at glemme det og holde fokus. Vi skal vinde de point tilbage, som vi har tabt. Dette er vores sidste chance, siger Hugo Lloris.

Tottenham møder CSKA Moskva på Wembley i sidste gruppekamp om to uger.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress