Af Ritzau - 02/09-16 21:07

Skadet Lionel Messi melder afbud til landskampSkadet Lionel Messi melder afbud til landskamp

Problemer med lysken tvinger Lionel Messi til at sidde over i Argentinas VM-kvalifikationskamp mod Venezuela.

storybild

Lionel Messi (i midten) har problemer med lysken og bliver ikke klar til tirsdagens landskamp. (Billede: Scanpix/Juan Mabromata)

Det argentinske fodboldlandshold må klare sig uden stjernen Lionel Messi i tirsdagens VM-kvalifikationskamp mod Venezuela.

Angriberen fra FC Barcelona døjer med lyskeproblemer efter landskampen natten til fredag dansk tid mod Uruguay.

- Han kan desværre ikke spille, siger landstræner Edgardo Bauza ifølge Reuters.

Messi, som ellers stoppede landsholdskarrieren i juni efter nederlaget i Copa America-finalen til Chile, gjorde lyncomeback i Argentinas seneste kamp mod Uruguay, og det var med succes.

Han stod således for scoringen i sejren på 1-0.

Edgardo Bauza tiltrådte for nylig som landstræner, og som noget af det første faldt han på knæ for Lionel Messi for at lokke stjernen tilbage i landsholdsklæderne.

Det lykkedes, men Bauza tør ikke gamble med Barcelona-spillerens helbred. Derfor vil han ikke bruge Messi mod Venezuela, selv om det er en mindre skade, der generer angriberen.

- Vi tager ingen chancer. Vi har snakket med lægerne, og dette er den fornuftige beslutning. Vi må passe på ham, siger den argentinske landstræner.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress