Af Ritzau - 29/04-16 09:33

Gratis angriber koster nu Liverpool 76 millionerGratis angriber koster nu Liverpool 76 millioner

Danny Ings blev hentet gratis i Burnley sidste sommer, men Liverpool slipper ikke for en stor regning.

storybild

Liverpools Danny Ings (i midten) skiftede før denne sæson til Liverpool fra Burnley. (Arkivfoto) (Billede: AP/Jon Super)

Liverpool har fået en efterregning på op mod 76 millioner kroner for angriberen Danny Ings, der før sæsonen blev hentet gratis i Burnley

En tribunal i det engelske fodboldsystem har torsdag besluttet, at Liverpool skal betale Championship-klubben det store beløb i udviklingskompensation, da den engelske landsholdsspiller er under 24 år.

Liverpool og Burnley har ikke været i stand til at nå til enighed om en kompensation, og derfor måtte den uafhængige tribunal afgøre tvisten.

Tribunalen har besluttet, at Liverpool i første omgang skal betale 6,5 millioner pund (62 millioner kroner) til Burnley.

Derudover kan der falde en betaling på yderligere 1,5 millioner pund (14 millioner kroner) afhængigt af, hvor mange kampe Danny Ings spiller for Liverpool.

Burnley skal desuden have 20 procent af et eventuelt salg af Danny Ings.

Hos Burnley bliver dommen modtaget positivt.

- Der er tale om et rekordbeløb, når gælder udviklingskompensation, siger direktør David Baldwin.

Liverpool tager dommen til efterretning.

Danny Ings har været skadet i størstedelen af sin første sæson i Merseyside-klubben.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress