28/01-16 14:59; Opdateret: 28/01-16 15:38

NFL åbner dopingundersøgelse af superstjernen ManningNFL åbner dopingundersøgelse af superstjernen Manning

Quarterback-stjernen Peyton Manning anklages for at have fået sendt ulovlige stoffer til sit hjem i 2011.

storybild

Denver Broncos' quarterback Peyton Manning er under mistanke for brug af doping. (Billede: Polfoto/AP/David Zalubowski)

Der bliver nu sat en undersøgelse i gang af National Football League (NFL) omkring de anklager om dopingmisbrug, der tilbage i december ramte quarterbacken Peyton Manning.

Det skriver NFL på sin hjemmeside.

Denver Broncos-quarterbacken blev i december i en tv-dokumentar fra Al-Jazeera beskyldt for at få væksthormon leveret med posten til sit hjem tilbage i 2011.

LÆS OGSÅ: Panthers-profil: Jeg spiller Super Bowl med brækket arm

Manning afviste anklagerne som det "pure opspind", men nu bliver sagen altså alligevel undersøgt af NFL.

- Vores gennemgang er i gang og omfattende. Vi skal have fat i og undersøge adskillige oplysninger, have lavet flere interviews og vi skal samarbejde med andre enheder.

- Vi kommenterer ikke på detaljerne omkring nogen af disse ting, inden vores gennemgang er færdiggjort, lyder det på NFL's hjemmeside.

LÆS OGSÅ: College-konger kæmper om en plads i Super Bowl

I tv-dokumentaren fra Al-Jazeera fortæller en farmaceut fra en klinik i Indianapolis, hvor Manning spillede fra 1998 til 2011, at han sendte væksthormonet HGH til Mannings hjem.

Han fortæller, at pakkerne blev sendt til Mannings kone for at undgå opmærksomhed.

NFL oplyser, at der ikke vil blive meldt noget ud om undersøgelsen, før NFL-finalen, Super Bowl, er blevet spillet søndag 7. februar.

LÆS OGSÅ: Brady og Manning slutter en æra med ulige dyst

Her står netop Peyton Manning som en af aktørerne, når han skal forsøge at føre sit Denver Broncos-mandskab til sejr over stærke Carolina Panthers.

Peyton Manning er en af de største spillere i NFL nogensinde og har fem gange vundet prisen som den mest værdifulde spiller i ligaen. Det er flere gange end nogen anden.

LÆS OGSÅ: Buffalo ansætter NFL's første kvindelige fuldtidstræner

LÆS OGSÅ: Dansk NFL-stjerne er nu tæt på sportens største hæder

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress