Af Ritzau - 13/05-16 20:10; Opdateret: 14/05-16 00:03

Djokovic fortsætter sin sejrstime over NadalDjokovic fortsætter sin sejrstime over Nadal

Novak Djokovic vandt for syvende gang i træk over Rafael Nadal, og serberen er semifinaleklar i Rom.

storybild

Novak Djokovic er klar til semifinalen i Rom efter kvartfinalesejr over Rafael Nadal. (Billede: Scanpix/Tiziana Fabi)

Novak Djokovic har i den grad krammet på spanske Rafael Nadal.

Fredag vandt den serbiske verdensetter sin syvende sejr over spanieren i træk i de to spilleres indbyrdes møder, da Djokovic avancerede til semifinalen i Masters 1000-turnering i Rom.

Djokovic skulle bruge to timer og 24 minutter på at besejre Nadal med 7-5, 7-6 (7/4), og dermed har Nadal ikke besejret verdensetteren siden finalesejren ved French Open i 2014.

Nadal var ellers foran 4-2 i første sæt og smed fem sætbolde, da han var foran 5-4 med mulighed for at tage første sæt.

Djokovic sled sig tilbage og fik udlignet til 5-5 og tog sættet. Andet sæt blev også en tæt forestilling, hvor serberen endnu en gang til sidst viste sig at være for svær en opgave for Nadal.

Her måtte de to spillere ud i tiebreak, før Djokovic sejrede og var semifinaleklar.

I semifinalen møder verdensetteren Kei Nishikori fra Japan.

Novak Djokovic er forsvarende vinder af grusturneringen, som han i alt har vundet fire gange i karrieren.

Djokovic og Nadal har mødt hinanden 49 gange i karrieren, og her har Djokovic vundet 26 gange mod Nadals 23 sejre.

Også Andy Murray er videre til semifinalen efter sejr over belgiske David Goffin, der blev besejret 6-1, 7-5.

I semifinalen møder Murray den 22-årige franskmand Lucas Pouille, der overraskende sendte David Ferrer ud af turneringen i tredje runde.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress