02/03-16 23:26; Opdateret: 03/03-16 07:03

Fire danskere er udtaget til prestigefyldt ishockeyholdFire danskere er udtaget til prestigefyldt ishockeyhold

Danske spillere udgør 25 procent af det foreløbige Team Europe-hold til efterårets World Cup of Hockey.

storybild

Rutinerede Frans Nielsen fra New York Islanders er en af fire danskere, der er udtaget til efterårets World Cup. (Billede: AP/Paul Battaglia)

Når mange af verdens bedste ishockeyspillere i sensommeren skal spille World Cup of Hockey i Toronto, er der hele fire danskere med.

Frederik Andersen, Jannik Hansen, Frans Nielsen og Mikkel Bødker er udpeget til det såkaldte Team Europa, der skal kæmpe mod ishockeyens stormagter om World Cup-trofæet.

Holdet består af de bedste europæiske spillere, når man ser bort fra spillere med finsk, svensk, russisk eller tjekkisk pas.

Slovakiet er med fem spillere bedst repræsenteret i den 16 mand tunge trup, som den slovakiske ishockeylegende Miroslav Satan har udpeget, men Danmark følger lige efter med fire.

Der skal udtages yderligere syv spillere senest 1. juni.

World Cup of Hockey, der samler de bedste spillere i Europa og resten af verden, begynder 17. september og slutter 1. oktober.

Otte hold er med: USA, Canada, Sverige, Finland, Rusland, Tjekkiet, Team Europa og Team Nordamerika.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress