Af Ritzau - 11/08-16 19:04; Opdateret: 11/08-16 19:34

Lotte Friis er klar til OL-finale i femtebedste tidLotte Friis er klar til OL-finale i femtebedste tid

Den danske svømmer vandt sit indledende heat i 800 meter fri ved OL, og hun er klar til finalen.

storybild

Lotte Friis var torsdag i aktion i 800 meter fri ved OL i Rio. (Billede: Scanpix/Jens Nørgaard Larsen)

Lotte Friis var overbevisende, da hun torsdag svømmede sit indledende heat i 800 meter fri ved OL i Rio.

Den danske svømmer vandt sit heat i tiden otte minutter og 22,54 sekunder.

Tiden var femtebedst af alle deltagere, og danskeren er dermed klar til finalen.

I sidste heat sluttede de fire bedste alle med hurtigere tider end Lotte Friis.

Det amerikanske fænomen Katie Ledecky var som ventet klart hurtigst i det sidste heat, som hun vandt i den olympiske rekordtid 8 minutter og 12,86 sekunder.

19-årige Katie Ledecky har allerede vundet tre guldmedaljer ved OL i Rio, og det vil være en sensation, hvis hun ikke gentager guldet fra OL i London i 800 meter fri.

Lotte Friis lagde stærkt ud og førte sit heat fra start til mål.

Danskeren er med tiden 8 minutter og 15,92 sekunder indehaver af den nordiske rekord i 800 meter fri.

Den satte hun i Rom i 2009, da hun blev verdensmester på distancen.

Både i 2011 og 2013 vandt Lotte Friis VM-sølv i 800 meter fri.

Lotte Friis vandt i 2008 i Beijing OL-bronze på samme distance.

Fire år senere var hun en af de store favoritter ved OL i London, men her skuffede danskeren med en femteplads.

Lotte Friis har tidligere ved OL i Rio også svømmet 400 meter fri.

Her formåede hun ikke at komme videre til finalen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress