Af - 03/11-16 10:31; Opdateret: 03/11-16 12:03

Chok: Premier League-angriber truet med pistolChok: Premier League-angriber truet med pistol

West Ham-angriberen Andy Carroll blev angiveligt truet med en pistol efter træning onsdag.

Bildstrecke im Grossformat »

Den store West Ham-angriber Andy Carroll var involveret i en ubehagelig episode, da han onsdag var på vej hjem fra træning.

Det skriver Daily Mail.

27-årige Carroll var på vej hjem i sin bil, da han blev konfronteret af to motorcyklister - den ene med en pistol. De truede Carroll og prøvede at tvinge ham til at holde ind, men West Ham-angriberen valgte i stedet at øge farten for at slippe væk.

Ifølge en kilde ramte Carroll flere biler, da han i panik vendte om og og hastede tilbage mod West Hams træningsbaner i forhåbning om at få hjælp fra klubbens sikkerhedsstab.

I høj fart lykkedes det Carroll at få rystet de to motorcyklister af og nå i sikkerhed. Da han nåede frem, var han ifølge kilder "rystet og chokeret".

Onsdag aften lød det ifølge Daily Mail i en officiel udmelding fra politiet:

- De to mænd truede føreren. Motorcyklisterne prøve at blokere bilen, da føreren forsøgte at slippe væk. De mistænkte flygtede inden politiets ankomst. Der har ikke været nogen anholdelser.

West Ham har desuden bekræftet, at en af klubbens spillere var involveret i en episode onsdag, og at politiet nu efterforsker sagen.

Carroll har været skadet siden august måned og er først netop vendt tilbage til træningsbanen.

Vil du have flere fodboldnyheder- og interviews, højdepunkter og quizzer, så like 'MX fodbold' på Facebook her:

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress