Af - 11/03-15 22:46

Stakkels Shakhtar: Fik tørre tysk tæskStakkels Shakhtar: Fik tørre tysk tæsk

En udvisning ødelagde alt for Shakhtar Donetsk, og så rullede Bayern München sig ud.

storybild

Bayerns Robert Lewandowski Thomas Müller fejrer et mål. (Billede: Matthias Schrader)

Tre minutter. Mere skulle der ikke gå, før Bayern München onsdag aften reelt sikrede sig en plads i Champions Leagues kvartfinaler.

For her skrev Shakhtar Donetsk's Olexandr Kucher et kedeligt kapitel i turneringens historie.

LÆS OGSÅ: Tv-kiggeri gør dig til en bedre fodboldspiller



Ukraineren nedlagde Mario Götze i straffesparksfeltet, og det efterfølgende røde kort var det hurtigste nogensinde i mesterholdenes turnering.

Så var den sydtyske fodboldballet fløjtet i gang, og med en mand mindre i næsten en hel fodboldkamp kunne gæsterne ikke stille meget op. Hele 7-0 endte det til Bayern München, og det blev også det samlede resultat efter nulløsningen i Ukraine for tre uger siden.

LÆS OGSÅ: GUIDE: Wunderbare Tyskland - otte destinationer du skal besøge

Thomas Müller lagde ud med at score på det tidligere straffespark – og det markerede et lille jubilæum for den ranglede angriber. Han kom op på 25 CL-scoringer.

Senere scorede han endnu et mål, mens Jerome Boateng, Franck Ribery, Holger Badstuber, Robert Lewandowski øgede, inden Mario Götze – manden der indirekte satte det hele i gang – sluttede det hele af … tre minutter før tid.

LÆS OGSÅ: Bayern trækker fra Bendtner og Wolfsburg i Bundesligaen

Det var dog også en smule grund til bekymring for Bayern München-træner Pep Guardiola. Allerede første halvleg måtte en skadet Arjen Robben lunte ud af banen, og hollænderen gik direkte i omklædningsrummet for at modtage behandling.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress