Af Ritzau - 18/04-16 14:33; Opdateret: 18/04-16 14:48

FCK's assistkonge misser pokal-derbyFCK's assistkonge misser pokal-derby

FCK-træner Ståle Solbakken varsler flere ændringer i startopstillingen i DBU Pokalen på onsdag mod Brøndby.

storybild

Kasper Kusk (bagerst) går glip af pokalsemifinalen mod Brøndby på onsdag. (Billede: Polfoto/Dresling Jens)

FC Københavns kantspiller Kasper Kusk pådrog sig en skade i søndagens 2-0-sejr over Brøndby og er ude i to kampe.

Dermed går Kusk glip af pokalsemifinalen mod Brøndby samt weekendens opgør i Superligaen mod Viborg.

Desuden er angriberen Federico Santander og kantspilleren Youssef Toutouh tvivlsomme til onsdagens kamp mod Brøndby, fortæller FCK-træner Ståle Solbakken.

LÆS OGSÅ: FCK-matchvinder: - Det har været pisseirriterende

- Hvis vi starter med skaderne, så gik Kasper Kusk ud, og han kommer ikke i kamp i de to kommende kampe mod Brøndby og Viborg, mens Federico og Youssef fik lidt problemer undervejs i kampen.

- De kommende 24 timer vil vise, om de når at blive klar til kampen onsdag, siger Solbakken til klubbens hjemmeside.

Det første semifinaleopgør i Parken endte 1-1 mellem de to mandskaber.

LÆS OGSÅ: FCK udbygger føring med derbysejr uden Brøndby-fans

- Vi kommer til at lave nogle forandringer på holdet, ligesom vi altid har gjort det i pokalturneringen i min tid i klubben.

- Vi har kun en eneste gang valgt at skifte et helt hold, og det var før vores Champions League-kamp mod Panathinaikos i 2010, hvilket var med til at sende os i ottendedelsfinalen i turneringen.

- Denne gang vil det være mere, som vi plejer med relativt få ændringer, fortæller Solbakken.

LÆS OGSÅ: Solbakken om derby: Lige så ensidigt som på tribunerne

- Det er en vigtig kamp for os, for fansene og for hele klubben. Og når vi laver forandringer, så handler det ikke om, vi ikke prioriterer den højt, men om at vi skal stille med det hold, der er bedst til opgaven.

- Vi har kun tabt én pokalkamp i de seneste tre år, og det var pokalfinalen mod AaB, hvor vi stillede med det, alle mente var det stærkeste hold.

- Det fortæller, vi altid stiller stærkt i den turnering, og vi går efter at vinde den, siger Solbakken, der forventer en jævnbyrdig affære.

LÆS OGSÅ: TV: Her smadrer kontroversiel profil sin sæson

- Vi ved, det bliver en tæt kamp og sikkert med få chancer, der meget vel kan blive afgjort på en dødbold. Det er en anden bane og andre forhold, vi skal spille under, og det skal vi være parate til.

- Derfor skal vi være mere effektive i det offensive, end vi har været. Men vi kommer med en stor tro og vilje til at nå finalen igen, siger han.

LÆS OGSÅ: Eks-FCK'er: - Derbyet har mistet guldglansen

LÆS OGSÅ: SLUT: FCK var overlegne i Parken

LÆS OGSÅ: Brøndby: FCK har brændt mere af på fejlindkøb end os

LÆS OGSÅ: Superliga-derby i Parken bliver uden Brøndby-fans

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress