Af Ritzau - 23/04-16 12:28; Opdateret: 23/04-16 18:32

Uheld var årsag til dansk speedwaykørers skud i hovedetUheld var årsag til dansk speedwaykørers skud i hovedet

Hvis alt går vel, så kan lægerne forsøge at vække speedwaykøreren Kenni Larsen fra koma om et par dage.

storybild

Hvis alt går vel, så kan lægerne forsøge at vække speedwaykøreren Kenni Larsen fra koma om et par dage. (Billede: Polfoto/Davali Philip)

Det var et uheld, som var årsag til, at den danske speedwaykører Kenni Larsen torsdag blev ramt i hovedet af et skud fra et luftgevær, oplyser familien lørdag. Han er fortsat i koma efter ulykken.

Skudepisoden skete torsdag, hvor Kenni Larsen blev indlagt på Odense Universitetshospital. Her blev han opereret både torsdag og fredag.

Mens politiet stadig undersøger sagen, valgte Kenni Larsens familie lørdag at komme med kort udtalelse gennem danskerens klub i Polen, Falubaz.

- Hvad der skete med Kenni, var et uheld. Kenni har gennemgået en neurologisk operation for at fjerne kuglen fra et luftgevær.

- Efterfølgende blev han lagt i koma, og han gennemgik sin anden operation fredag. De var nødt til at fjerne ekstra væske fra hjernen, som skabte et stort tryk, lyder det fra Kenni Larsens familie i udtalelsen.

Lægerne vil forsøge at vække Kenni Larsen om to til tre dage, hvis hans tilstand er stabil, oplyser familien.

- Kennis familie er meget taknemmelig for den støtte, den har modtaget i en så vanskelig tid, lyder det i videre i udtalelsen.

I en Facebook-opdatering senere lørdag skriver familien, at deres søn fortsat er i livsfare.

De oplyser, at trykket i Kenni Larsens hovedet steg efter den første operation, hvilket betød, at der måtte opereres på ny for at lægge et dræn ind.

Der er efterfølgende kommet yderligere en komplikation, da der er kommet betændelse.

Politiet har oplyst, at der tilsyneladende ingen vidner var til skudepisoden, og at man afventer at tale med Kenni Larsen for at få afklaret omstændighederne omkring episoden.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress