Af Ritzau - 16/08-16 23:43

Solbakken: Et 2-0-mål ville have gjort indsatsen perfektSolbakken: Et 2-0-mål ville have gjort indsatsen perfekt

FCK-træneren er tilfreds med 1-0-sejren over Apoel. Men han understreger, at alt er åbent inden returopgøret.

storybild

FCK-træner Ståle Solbakken mener, at et ekstra mål ville have fuldendt FCK's indsats. (Billede: Scanpix/Anders Kjærbye)

FC København vandt 1-0 over Apoel FC i den første af to playoff-finaler til Champions League efter en solid indsats.

Træner Ståle Solbakken mener dog, at et ekstra mål ville have fuldendt indsatsen.

- Vi havde seks store chancer, og det er meget godt i en international kamp, hvor vi møder hold, der er taktisk gode og står godt på banen.

- Men det ultimative ville have været, hvis Santander eller Delaney havde scoret på en af chancerne i overtiden. Det ville have været perfekt. Men jeg er tilfreds med indsatsen, siger Ståle Solbakken.

FCK havde da også mulighederne for at vinde kampen endnu større, men den sidste skarphed udeblev.

Det må den til gengæld ikke, hvis københavnerne skal have forhåbninger om videre avancement, når der er returopgør 24. august på Cypern, understreger Solbakken.

- Før kampen sagde jeg, at vi var små favoritter i København, og at Apoel er det i Cypern. Det mener jeg fortsat.

- De fik ikke et udebanemål, og det vil sige, at de er nødt til at score tre mål, hvis vi starter med at score dernede.

- Men vi er nødt til at levere en god præstation i næste uge, hvis vi skal gå videre, siger FCK-træneren.

Adspurgt, om Solbakken mener, at det er et krav, at FCK-scorer i returopgøret, svarer han:

- Det ville da hjælpe. Det ville i hvert fald være en fordel.

Den samlede vinder får adgang til gruppespillet i Champions League.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress