Af Ritzau - 12/06-16 19:01

Sevilla og Krohn-Dehli siger farvel til succestrænerSevilla og Krohn-Dehli siger farvel til succestræner

Unai Emery har opsagt sit job i Sevilla, der i stedet henter Jorge Sampaoli ind på trænerposten.

storybild

I maj stod Unai Emery (til højre) i spidsen for Sevilla, da holdet besejrede Liverpool i Europa League-finalen. Nu skal Sevilla have ny træner. (Billede: Scanpix/Fabrice Coffrini)

Sevilla og klubbens danske spiller, Michael Krohn-Dehli, skal have ny træner, efter at Unai Emery søndag har valgt at sige sit job op.

Manden, der har ført Sevilla til tre titler i træk i Europa League, stopper efter tre sæsoner i den spanske fodboldklub.

- Sevilla har modtaget en henvendelse fra Unai Emerys advokater, om at Emery i næste uge har til hensigt at afbryde ansættelsesforholdet og ikke ønsker at fortsætte som træner i sæsonen 2016-17, skriver klubben på sin hjemmeside.

Unai Emery fik sit trænergennembrud i Valencia, og efter et kort ophold i Spartak Moskva kom han til Sevilla i 2013, hvor han især vil blive husket for triumferne i Europa League.

Træneren er på rygtebørsen favorit til at blive ny træner i Paris Saint-Germain, men foreløbig er der ikke kommet noget ud om den 44-årige træners fremtid.

Helt uventet er Emerys afgang næppe kommet for ledelsen i Sevilla.

I hvert fald meddeler den spanske klub, at man allerede har en afløser i kikkerten, nemlig den tidligere chilenske landstræner Jorge Sampaoli, der mandag kommer til Sevilla for at forhandle en kontrakt på plads.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress