Af - 12/08-16 16:14; Opdateret: 12/08-16 16:27

Sensation: Debutanter sikrer medalje til DanmarkSensation: Debutanter sikrer medalje til Danmark

Anne Dsane Andersen og Lærke Rasmussen leverede sensationen og hentede den tredje OL-medalje hjem til Danmark.

storybild

Anne Dsane Andersen og Lærke Berg Rasmussen. (Billede: Scanpix)

Mens flere af forhåndsfavoritterne har fejlet på vandet, har Danmark nu fået to nye ro-darlings.

Anne Dsane Andersen og Lærke Berg Rasmussen har netop vundet bronze i dametoer uden styrmand på Lagoa Rodrigo de Fretias ved Rio de Janeiro.

Efter et tæt løb, hvor Storbritannien dog var fuldstændig suveræne, lykkedes det de danske piger at sikre bronzen i en drabelig duel mod USA og New Zealand.

Mod slutningen af den to kilometer lange finale så det endda kortvarigt ud til, at danskerne kunne true briterne, men i stedet stjal newzealænderne sølvet.

Bronzen er dog stadig en kæmpe triumf for Danmark. Det er ro-pigernes første deltagelse ved OL, og inden konkurrencen var målet, at de skulle ende i top-9.

- Det er så vanvittigt. Det er så sindssygt og fedt, siger Lærke Berg Rasmussen efter løbet til TV 2.

Med den overraskende tredjeplads er Danmark oppe på tre medaljer ved OL i Rio, men guldet mangler stadig.

Med ro-pigernes bronzesucces, Jakob Fuglsangs sølv i linjeløbet og Guldfirerens ditto er Danmark nummer 38 i den samlede medaljetabel.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress