21/03-16 06:53; Opdateret: 04/04-16 09:17

Danske curlingkvinder vinder igen ved VMDanske curlingkvinder vinder igen ved VM

Danmark har nu hentet to nederlag og to sejre ved VM i Canada, efter at Japan blev besejret 11-4.

storybild

Danmarks skipper Lene Nielsen har indtil videre været styrmand i udelukkende meget tætte opgør ved VM, men mandag blev det til en stor sejr over Japan. (Arkivfoto). (Billede: AP/Jonathan Hayward)

De danske curlingkvinder kunne atter strække armene i vejret og juble ved VM i Swift Current i Canada mandag aften dansk tid.

Her vandt Danmark over Japan med 11-4, og dermed vekslede danskerne igen et nederlag til en efterfølgende sejr.

Først tabte skipper Lene Nielsens mandskab åbningskampen til Canada med 7-8, og efterfølgende besejrede Danmark USA 8-7. Begge disse kampe blev afgjort efter ekstra ende.

Natten til mandag tabte de danske kvinder så igen, da Schweiz vandt 7-6 i en tæt kamp, men senere mandag (dansk tid) var der atter succes på isen mod japanerne.

Danmark bragte sig foran 4-0 efter de to første ender, og efter fjerde ende lød føringen på hele 7-1.

Herefter kom japanerne igen og reducerede til 4-7, men da Danmark bragte sig foran 11-4 efter ottende ende valgte Japan at give op, og dermed var sejren hjemme for de danske kvinder.

Danmark spiller igen natten til tirsdag, hvor det gælder mødet med Sydkorea.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress