17/03-16 19:54

Lyngby nærmer sig Superligaen efter udesejr i topopgørLyngby nærmer sig Superligaen efter udesejr i topopgør

Lyngby tog endnu et skridt mod oprykning med sejren over Vendsyssel, der har tabt tre på stribe i foråret.

storybild

Lyngby - her i en træningskamp mod FCK - har kurs mod Superligaen efter 2-0 over Vendsyssel. (Billede: Polfoto/Steen Ole)

Ovenpå den skuffende forårspremiere, der sluttede uafgjort hjemme mod bundholdet Skive, kom topholdet i 1. division, Lyngby, torsdag på tavlen med en sejr.

I topopgøret på udebane vandt Lyngby med 2-0 over rækkens nummer to, Vendsyssel.

Lyngby er nu på 45 point for 21 kampe, mens Vendsyssel er ni point efter på andenpladsen.

Det var endnu et skridt på vej mod oprykningen til Superligaen. De tre øverste pladser er lig med oprykning, og Lyngby ligger mere end lunt med 14 point ned til nummer fire, Silkeborg, der har spillet en kamp færre.

Vendsyssel kan også stadig realisere sin ambition om oprykning, men det kræver, at holdet snart begynder at hente point. Torsdagens nederlag var det tredje på stribe i lige så mange kampe i foråret.

Frederik Gytkjær blev kampens afgørende skikkelse, da han sørgede for begge mål efter pausen.

Holdenes intentioner var tydelige fra begyndelsen. Trods udebane var Lyngby det boldbesiddende hold, der forsøgte at skabe kampen, mens Vendsyssel spillede sin chance på mere direkte vis.

Den formel havde Lyngby mest succes med. Træner David Nielsens tropper var stort set ene om at skabe farlige situationer i første aflevering, men den sidste aflevering i straffesparksfeltet savnede som regel præcision.

Lige efter pausen bevægede Vendsyssel sig længere frem på banen og kontrollerede i perioder spillet. Undervejs forsøgte FC København-lejesvenden Brandur Hendriksson sig med et saksespark, der dog strøg over mål.

Vendsyssel befandt sig faktisk i en af sine bedre perioder, da Lyngby slog til efter godt en times spil.

En fremlægning fra egen forsvarszone blev til en friløber til Frederik Gytkjær, der løftede bolden over målmand Jesper Christiansen.

Mads Greve forsøgte at afværge forsøget på selve målstregen, men dommeren vurderede, at bolden havde passeret målstregen, hvilket tv-billederne dog havde svært ved at bevise definitivt.

20 minutter før tid var Gytkjær atter på spil, da han satte sidste fod på et perfekt gennemført kontraangreb.

Det var Vendsyssel aldrig i nærheden af at svare tilbage på.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress