Af Ritzau - 04/11-16 15:16

Gudmundsson sparer Mikkel Hansen i weekendenGudmundsson sparer Mikkel Hansen i weekenden

Mikkel Hansen skal ikke med landsholdet til Letland, hvor Danmark søndag spiller EM-kvalifikationskamp.

storybild

Mikkel Hansen bliver hjemme fra Letland. (Billede: Scanpix/Lars Møller)

Det danske håndboldlandshold tager ikke stjernen Mikkel Hansen med til Letland, hvor landsholdet søndag spiller EM-kvalifikationskamp.

I stedet får Paris Saint-Germain-spilleren lov til at hvile lidt i en travl sæson.

Det oplyser Dansk Håndbold Forbund i en pressemeddelelse.

Også stregspilleren Anders Zachariassen bliver hjemme fra Letland.

- Jeg har valgt at give Mikkel Hansen en pause. Vi er fint dækket ind på venstre back med både Michael Damgaard, Henrik Møllgaard og Lasse Andersson.

- Og så lader vi Simon Hald få chancen på stregen til kampen mod Letland, siger landstræner Gudmundur Gudmundsson.

Holdet rejser mod Letland lørdag.

Torsdag aften åbnede Danmark EM-kvalifikationen med en sikker sejr på 29-20 over Holland. I de første 40 minutter spillede Danmark overvejende med A-kæden, før flere yngre spillere fik landstrænerens tillid.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress