Af Ritzau - 09/11-16 19:43

Medie: Sure fans kræver Durmisi-træner fyretMedie: Sure fans kræver Durmisi-træner fyret

ifølge Sky Sports kræver sure Betis-fans, at Gustavo Poyet bliver fyret som træner for Riza Durmisis klub.

storybild

Træneren i danske Riza Durmisis spanske klub, Real Betis, er kommet i stormvejr. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Resultaterne har været dårlige i den seneste tid i den spanske klub Real Betis, og det får nu vrede fans til at reagere.

En indflydelsesrig fraktion af fans i den danske landsholdsspiller Riza Durmisis klub kræver således klubbens træner Gustavo Poyet smidt på porten, skriver Sky Sports.

Klubbens ledelse holder onsdag aften møde om den tilspidsede situation.

- Bestyrelsen studerer sagen og arbejder på situationen. Tilhængerne kan slappe af, siger klubbens præsident Angel Haro ifølge Sky Sports.

Mediet beretter, at de mest hardcore fans af Real Betis har udstedt et ultimatum til klubbens ledelse. Det går på, at hvis ikke Poyet forsvinder, så vil man blive væk fra Real Betis' kampe.

Real Betis ligger på 14.-pladsen i Primera Division med 11 point efter 11 kampe i denne sæson.

Klubben har tabt fire ud af de seneste fem kampe i ligaen og har en målscore på 11-22.

Gustavo Poyet indgik en toårig kontrakt med klubben i maj.

Han har tidligere været træner i engelske Brighton og Sunderland, og han stod senest i spidsen for græske AEK Athen.

Riza Durmisi er i disse dage en del af den danske landsholdstrup.

Danmark møder 11. november Kasakhstan i en VM-kvalifikationskamp i København.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress