Af Ritzau - 06/11-16 18:27

Murray fejrer førsteplads med finalesejr i ParisMurray fejrer førsteplads med finalesejr i Paris

Andy Murray besejrede John Isner i Masters-turneringen i Paris. Skotten bliver topseedet i sæsonfinalerne.

storybild

Andy Murray hentede sæsons ottende turneringssejr i Paris. (Billede: Scanpix/Franck Fife)

Først overtog han verdensranglistens førsteplads fra Novak Djokovic, og søndag kunne Andy Murray fejre endnu en succes.

Den skotske tennisspiller vandt nemlig finalen i Masters 1000-turneringen i Paris med en sejr på 6-3, 6-7, 6-4 over amerikaneren John Isner.

Det er Murrays ottende turneringssejr i 2016.

- Tak til mit team og min familie, der fulgte med derhjemme. Det har været en utrolig tur op til toppen af ranglisten, og jeg kunne ikke have gjort det uden jer, sagde Murray, da den sidste bold var slået.

Nogen stor overraskelse var Andy Murrays sejr ikke, for han har aldrig tabt til Isner i nu otte indbyrdes kampe.

Murray brød Isners serv i sjette parti, hvilket bragte ham på kurs mod sejren i første sæt.

Den 2,08 meter høje amerikaner leverede 18 serveesser i kampen, som han forlængede ved at vinde tiebreaken i andet sæt.

Men i tredje sæt var Murray tilbage i førersædet, og han tog sejren på første matchbold, da Isner sendte en baghåndsflugtning i nettet.

Den nye verdensetter kan nu se frem til at blive topseedet i sæsonfinalerne, der spilles i London fra 13. november.

/ritzau/Reuters

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress