Af - 14/11-15 19:03; Opdateret: 14/11-15 19:19

Landstrænerne vidste besked om terror - men tiede over for spillerneLandstrænerne vidste besked om terror - men tiede over for spillerne

Frankrig og Tysklands landstrænere kendte til terroraktionen, men lod spillerne spille kampen færdig.

storybild

Tilskuerne løb ind på banen efter landskampen mellem Frankrig og Tyskland, da beskeden om terrorangrebet var nået frem. (Billede: Michel Euler)

Mens Frankrig og Tyskland udkæmpede første halvleg på fodboldbanen på Stade de France, lød der to eksplosioner uden for det franske nationalstadion. Men bolden rullede videre ivenskabskampen, da man ikke var klar over, at et storstilet terrorangreb var i gang i Paris' gader.

I pausen blev begge holds landstrænere, Didier Deschamps og Joachim Löw, dog briefet om terror-angrebet. I mellem tiden var den franske præsident Fancois Hollande blevet evakueret fra stadion i udkanten af Paris.

LÆS OGSÅ: Facebook efter terror i Paris: Sådan skifter du profilbillede

LÆS OGSÅ: Chokerende video: Her flygter koncertgængere fra skudsalver

Nu stod Deschamps og Löw over for et dilemma. Skulle de fortælle spillerne, om hvad der foregik, eller skulle de lade dem spille kampen færdig uden viden om tragedien, der udspillede sig kort derfra.

Francois Hollande i VIP-logen under kampen.

De fortalte ingenting.

Det skriver New York Times i en reportage om den surrealistiske kampen, som blev spillet til ende.

Avisen beretter desuden, at mobildækningen er notorisk ringe på Stade de France, hvorfor publikum heller ingenting vidste om terrorangrebet. Men journalisterne på pressepladserne kunne følge med i de tragiske begivenheder.

LÆS OGSÅ: Danskere strømmer til den franske ambassade med blomster

LÆS OGSÅ: Merkel: Paris-angreb var rettet mod os alle

- Det var så mærkeligt. Spillerne løb rundt, og fansene sang, heppede og jublede, da Frankrig scorede, og viftede med flagene, siger journalisten Cyril Olivés-Berthet, som dækkede kampe for avisen L'Eqiupe.

Efter kampen spredte nyheden sig til spillerne. Stjerneangriberen Antoine Griezmanns søster var til rockkoncerten på spillestedet Bataclan med Eagles of Death Metal, hvor fire terrorister skød løs på publikum.

Han var ængstelig, men fik hen på aftenen kontakt med hende.

Tilskuere efter kampen mellem Frankrig og Tyskland.

OVERBLIK: Det ved vi om massakren i Paris
En række koordinerede angreb har kostet mindst 127 personer livet i Paris. Læs om hændelserne her.

Skyderier, eksplosioner og en gidseltagning sendte fredag aften og nat chokbølger gennem Paris i det, der forekommer at være en serie koordinerede aktioner.

I alt otte formodede jihadister deltog i angreb seks steder i den franske hovedstad, og mindst 127 mennesker meldes lørdag eftermiddag dræbt.

Islamisk Stat har taget skylden for de blodige angreb. En oplysning, som præsident François Hollande har bekræftet.

Her er et overblik over angrebene, der fandt sted nogenlunde samtidig rundt om i Paris:

* Angreb mod baren Le Carillon

- Cirka klokken 21.20 indløber den første foruroligende melding om et angreb mod baren Le Carillon i det 10. arrondissement. En bevæbnet mand går ind og skyder mod barens gæster.

* Angreb mod cambodjansk restaurant

- Vidner fortæller, at en mand krydser gaden fra Le Carillon og retter sit våben mod en cambodjansk restaurant, Le Petit Cambodge. Disse to angreb koster mindst 12 mennesker livet.

* Angreb mod pizzeria

- I de efterfølgende minutter følger et angreb mod et pizzeria nogle gader fra det sted, hvor baren og restauranten ligger. Antallet af ofre herfra er ikke oplyst. Men et vidne har fortalt, at han så fem lig omkring sig.

* Angreb mod Stade de France

- Nogenlunde samtidig med angrebet mod Le Carillon lyder den første af tre eksplosioner i området ved Stade de France, hvor Frankrig denne fredag spiller venskabskamp mod Tyskland.

- Frankrigs præsident, François Hollande, overværer kampen. Han bliver eskorteret bort fra stadion efter den anden eksplosion.

- Det viser sig, at tre selvmordsbombere har sprængt sig selv i luften. Mindst fire mennesker mister livet.

* Angreb mod beværtning

- Cirka klokken 21.50 angribes restauranten La Belle Equipe i det 11. arrondissement. To mænd åbner ild mod mennesker, der sidder udenfor beværtningen. Angrebet varer i cirka tre minutter og efterlader mindst 19 dræbte.

* Skud og gidseltagning ved spillested

- I de samme minutter finder det dødeligste af de seks angreb sted ved Bataclan, et koncertsted, hvor et amerikansk rockband er i gang med at spille for en fyldt sal med omkring 1500 mennesker.

- Vidner siger, at fire angribere stormer ind og affyrer deres våben mod publikum. En af de væbnede mænd skal have råbt "Gud er stor" på arabisk. Det er det første tegn på, at der sandsynligvis er tale om et angreb fra islamister.

- De fire mænd, der er iført bombebælter, tager en stor gruppe af koncertgængerne som gidsler.

- Klokken cirka 01.00 oplyser politiet, at gidseltagningen i Bataclan er slut. Senere står det klart, at mindst 80 personer er blevet dræbt. Det samme er de fire gidseltagere. Tre af dem sprængte sig selv i luften, mens den fjerde blev dræbt af politiet.

Kilder: AFP, Reuters, BBC

LÆS OGSÅ: Islamisk Trossamfund forudser moskeafbrændinger i Frankrig

LÆS OGSÅ: Overblik: Terror rammer Paris

LÆS OGSÅ: OVERBLIK: Terror i Paris koster mindst 120 mennesker livet

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress