Af - 26/08-15 20:08

Komet med barsk fortid skal løfte tung United-arvKomet med barsk fortid skal løfte tung United-arv

Det hollandske stjernefrø Memphis Depay er manden, der skal føre Manchester United ind i Champions League.

storybild

Memphis Depay har ingen grund til at surmule. I aften kan han spille Manchester United ind i CL-gruppespillet efter et års fravær. (Billede: Polfoto/AP)

Manchester Uniteds største sommersigning, Memphis Depay, viste i sin tredje kamp for klubben, hvorfor Luis van Gaal hentede ham for 225 millioner kroner.

Her var den hollandske kantspiller flyvende med to flotte scoringer og en assist, som sikrede United et godkendt 3-1-udgangspunkt inden CL-kval-returopgøret mod Club Brugge i aften – en kamp, hvor den mægtige britiske klub kan generobre deres plads i det fineste fodboldselskab efter en sæsons fravær.

LÆS OGSÅ: Van Gaal slår fast: Vi sælger ikke De Gea


LÆS OGSÅ: Manchester United-forsvarer ramt af en blodprop

Her er en række facts, du bør kende om Memphis Depay, som har alle værktøjer til at blive den næste superstjerne hos både De Røde Djævle og Oranje.

20
år og fire måneder var Depay, da han blev noteret for sin scoring mod Chile ved VM i Brasilien. Dermed blev han den yngste hollandske VM-målscorer nogensinde.

50
mål scorede Memphis Depay i sine fire sæsoner i PSV Eindhoven-trøjen, herunder 22 kasser i sidste sæson, hvilket gjorde ham til topscorer i Æresdivisionen.

2009
var året, hvor Depays farfar Kees døde. Farfaren spillede en vigtig rolle i den hollandske stjernes omtumlede opvækst (hans far forlod familien, da han kun var fire år). Depay kyssede sin tatovering af farfaren og pegede op mod himlen, da han scorede sit første mål for Holland (mod Australien under VM i 2014).

'Dream Chaser'
Ordene - 'drømmejager' på dansk - står tatoveret med store bogstaver hen over brystet på Memphis Depay, omkranset af to englevinger og en lang række andre 'tusser'.

Den nye nummer 7
”Jeg er selvfølgelig bevidst om presset, der følger med. Det en ære at bære trøjen, og jeg vil gøre det med stolthed. Men jeg vil skabe mit eget navn.”
Memphis Depay.
Om at bære trøje nummer 7 i Manchester United, der har har en ikonisk status, da den er blevet båret af klublegender som Bryan Robson, Eric Cantona, David Beckham og Cristiano Ronaldo.

Manchester United tørner sammen med Club Brugge klokken 20.45. Kampen kan ses på TV3+. Læs alt om kampen her, når den er færdigspillet.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress