Af Lars Dinesen - 02/01-16 15:52

Tidligere Liverpool-flop sænker Klopps tropperTidligere Liverpool-flop sænker Klopps tropper

Andy Carroll scorede, da West Ham med en sejr over Liverpool avancerede til femtepladsen i Premier League.

storybild

Arkivfoto (Billede: Polfoto/David Klein)

Manager Jürgen Klopp har fortsat svært ved at skabe stabile resultater i storklubben Liverpool.

Lørdag eftermiddag måtte tyskerens udvalgte se sig slået på udebane af London-klubben West Ham. En af denne sæsons positive overraskelser sejrede med 2-0.

Sejren bringer West Ham op på en femteplads med 32 point for 20 kampe. Med en sejr kunne Liverpool have lagt sig i denne position, men holdet ligger nu på ottendepladsen med 30 point.

Sejren var helt fortjent. Liverpool ramte slet ikke niveau og måtte se sig slået på scoringer af Michail Antonio og det tidligere Liverpool-flop Andy Carrol.

LÆS OGSÅ: Schmeichels chef giver spillere lov til at nytårsfeste

West Ham lagde for med det største initiativ, og det kunne aflæses på måltavlen allerede efter ti minutter.

Enner Valencia serverede et indlæg fra højre, og ved bageste stolpe smaskede Michail Antonio bolden i nettet med pandebrasken.

West Ham var bedst i første halvleg og havde chancer til at øge føringen. Først i slutningen af første halvleg fik Liverpool lagt et pres for udligning, men holdet kom ikke nærmere end Emre Cans skud på overliggeren i tillægstiden.

Fra anden halvlegs start var West Ham dog tilbage i teten, og historien gentog sig med en scoring efter ti minutter.

LÆS OGSÅ: Liverpool tilføjer Leicester første udebanenederlag

Opskriften var den samme med et indlæg fra højre og et hovedstød. Denne gang serverede Mark Noble for Andy Carroll, der sendte et præcist hovedstød i kassen til 2-0.

Det var lidt af en forløsning for Carroll, der fra 2011 til 2013 var Liverpool-spiller og fik prædikatet "flop", inden han skiftede til West Ham.

LÆS OGSÅ: United-profil: Stemningen var værst under Moyes

Liverpool havde megen boldbesiddelse i den resterende del af kampen og skabte undervejs gode muligheder for at reducere, men der kunne ikke pilles ved West Hams sejr.

LÆS OGSÅ: Watford besejrer nemt Liverpool efter målmandsdrop

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress