Af Ritzau - 09/11-16 19:25

Grækenland aflyser fodboldkampe efter dommerforfølgelseGrækenland aflyser fodboldkampe efter dommerforfølgelse

En påsat brand hos lederen af de græske fodbolddommere betyder, at al fodbold i landet er suspenderet.

storybild

Græsk fodbold har atter problemer med kriminalitet mod dommerledere. (Arkivfoto). (Billede: Scanpix/Angelos Tzortzinis)

Al turneringsfodbold i Grækenland er suspenderet på ubestemt tid, efter et angreb mod lederen af landets fodbolddommerkomité.

Det meddelte fodboldforbundet i landet onsdag ifølge Reuters.

Giorkos Bikas er leder af dommerkomitéen i Grækenland, og Bikas' feriehus blev tidligt onsdag morgen udsat for en brand, som man mener er påsat.

Hverken dommerlederen eller medlemmer af hans familie opholdt sig i feriehuset, som ligger i Halkidiki i det nordlige Grækenland.

Huset blev dog totalskadet ved branden, og hele episoden har altså medført, at al turneringsfodbold er suspenderet.

Grækenlands Fodboldforbund (EPO) meddeler i en udtalelse, at beslutningen er truffet efter et ekstraordinært møde onsdag, og at suspenderingen vil vare ved, indtil man kan konkludere yderligere i forhold til den påsatte brand.

- EPO udtrykker den største medfølelse til Mr. Giorgos Bikas, som vi vil støtte på enhver mulig måde, lyder det fra Epo i en meddelelse.

Episoden kommer få uger efter, at et andet medlem af dommerkomitéen i Grækenland oplevede at blive truet af to mænd.

Den episode medførte, at tre medlemmer trak sig fra dommerkomitéen.

Den græske fodboldsæson blev udsat i to uger i september af den græske regering. Det skete som følge uenighed blandt flere græske topklubber omkring valget af dommere til forskellige kampe.

Hos topklubben Olympiakos fordømmer man det seneste angreb mod dommerkomitéen.

- Olympiakos lider mere skade end mange andre af den seneste kriminalitet og vanærende opførsel.

- Der må ingen overgivelse finde sted til denne mafia. Der er brug for en stærk og samlet front fra os alle mod disse kriminelle, lyder det i en meddelelse fra Olympiakos.

Suspenderingen af turneringsfodbold i Grækenland rammer ikke det græske landsholds VM-kvalifikationskampe. Den får heller ikke betydning for de græske hold i de europæiske turneringer.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress