06/03-16 18:10

Dansk teenager sikrer sig OL-billet i omniumDansk teenager sikrer sig OL-billet i omnium

Amalie Dideriksen er klar til OL i Rio de Janeiro efter en tiendeplads ved VM i banecykling.

storybild

Amalie Dideriksen er klar til OL i omnium. (Billede: AP/Alastair Grant)

Der bliver dansk deltagelse i omnium-konkurrencen for både herrer og damer ved sommerens OL i Brasilien.

Efter at Lasse Norman Hansen tidligere har kvalificeret sig til legene, lykkedes det søndag for Amalie Dideriksen at sikre sig OL-billet ved VM i banecykling i London.

Det 19-årige stortalent blev nummer ti i omnium, der er cykelsportens mangekamp, og den placering rakte til OL-kvalifikation, hvilket var den primære målsætning for turen til den britiske hovedstad.

- Det suverænt vigtigste var at klare OL-kval'en. Vi havde været fint tilfreds med en 16.-plads, hvis vi havde kvalificeret os, siger assisterende banelandstræner Martin Lollesgaard til feltet.dk.

Dideriksen havde ellers en tung start på søndagen, da hun blev henholdsvis sidst og næstsidst i dagens to første discipliner - tidskørsel og flyvende omgang.

De to tempodiscipliner var på forhånd vurderet som danskerens svageste, og derfor var det vigtigt, at hun havde leveret flotte præstationer i første halvdel af omnium-konkurrencen lørdag.

Det afsluttende pointløb handlede derfor om at holde øje med de konkurrenter, der kunne fravriste Dideriksen OL-billetten, og den mission lykkedes uden de store vanskeligheder.

Laura Trott fra Storbritannien vandt VM-guld foran franskmanden Laurie Berthon, mens Sarah Hammer fra USA tog bronze.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress