Af Ritzau - 21/04-16 00:19

Neymar får grønt lys til OL mod DanmarkNeymar får grønt lys til OL mod Danmark

Det danske OL-fodboldhold skal op mod den brasilianske stjerne Neymar ved legene i Rio.

storybild

FC Barcelonas Neymar har fået grønt lys til at spille med ved OL for Brasilien. (Billede: AP/Manu Fernandez)

Den brasilianske fodboldstjerne Neymar har fået tilladelse til at spille med for sit land ved OL på hjemmebane i Rio. Det meddeler hans klub, FC Barcelona, onsdag.

Det er gode nyheder for Brasilien, men dårlige nyheder for det danske fodboldhold ved legene. Danmark møder nemlig Brasilien i den indledende pulje, og med den seneste forstærkning er Brasilien nu endnu større favorit end tidligere.

Der har længe været tvivl om, hvorvidt Neymar ville få lov til at stille op af sin klub, men det er nu faldet på plads.

Det er sket gennem en byttehandel, hvor Brasiliens fodboldforbund har accepteret, at Neymar i stedet ikke spiller Copa America i juni.

- FC Barcelona takker Det Brasilianske Fodboldforbund, der har accepteret det udspil, som klubben er kommet med. Det indebærer, at Neymar kun deltager ved OL i Brasilien i 2016.

- På denne måde bliver Neymar fritaget fra Copa America i USA i juni, lyder det ifølge AFP fra FC Barcelona.

Neymar bliver en stor forstærkning for det brasilianske hold, der skal forsøge at tage en vigtig guldmedalje på hjemmebane.

Det vides endnu ikke, hvilke danske spillere der får lov at stille op ved OL.

Ud over Brasilien møder Danmark Sydafrika og Irak i den indledende pulje.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress