Af Ritzau - 22/09-16 13:05

Riza Durmisi går glip af spansk ligakamp efter sygdomRiza Durmisi går glip af spansk ligakamp efter sygdom

Durmisi er udskrevet fra hospitalet, men deltog ikke i torsdagens Betis-træning og kommer ikke med mod Malaga.

storybild

Riza Durmisi må holde pause, når Betis fredag aften møder Malaga. (Billede: Scanpix/Liselotte Sabroe)

Den danske landsholdsspiller Riza Durmisi er i bedring efter sin kortvarige hospitalsindlæggelse, men han kommer ikke i kamp for Real Betis mod Malaga fredag aften.

Betis beretter på sin hjemmeside, at Durmisi var til stede ved torsdagens træning, hvor han talte med sportsdirektør Miguel Torrecilla, men danskeren deltog ikke i nogen af øvelserne. Dermed er han ude af billedet til Malaga-kampen, lyder det.

Riza Durmisi var med fra start i byderbyet mod Sevilla i tirsdags, men efter kampen fik han hovedpine, maveproblemer og feber.

Derfor måtte han droppe onsdagens træning og blev i stedet indlagt til observation på hospitalet.

- Har aldrig mærket så meget smerte i mit hoved før, jeg har det bedre nu. Fokus på næste kamp mod Malaga, skrev Durmisi senere onsdag på Twitter.

Malaga-kampen kommer venstrebacken altså til at overvære fra tribunen.

Hvad der var årsag til sygdommen, meddeler klubben ikke, men Durmisis agent, Nikola Juric, sagde onsdag til bold.dk, at den formentlig skyldes en allergisk reaktion på nogle piller.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress