Af - 18/07-15 15:50

Real Madrids nye træner får frustrerende debutReal Madrids nye træner får frustrerende debut

Roma vandt over Real Madrid efter straffesparkskonkurrence i Melbourne. Martin Ødegaard startede for spanierne

storybild

Real Madrids nye cheftræner, Rafael Benitez, fik en dårlig start på tilværelsen, da holdet tabte til Roma efter straffespark. (Billede: Polfoto)

Den nye mand i Real Madrids cheftrænerstol, Rafael Benitez, måtte lide nederlag i sin første kamp i sæsonoptakten.

Presset er ellers enormt på den spanske træner, som flere spår vil blive fyret inden for et år.

LÆS OGSÅ: Spansk legende forlader Real Madrid

Foran næsten 81.000 tilskuere på Melbourne Cricket Ground tabte madrilenerne til AS Roma efter straffesparkskonkurrence i træningsturneringen International Champions Cup.

Straffesparkskonkurrencen vandt Roma 7-6. Roma-målmand Morgan De Sanctis reddede det forsøg fra Lucas Vazquez, som blev kampens sidste.

Det var også italienerne, som var bedst i første halvleg. Daniele De Rossi ramte således overliggeren efter kun tre minutter.

LÆS OGSÅ: Ekspert: Rafael Benítez er fyret om et år

Real Madrid's Lucas Silva og AS Romas Juan Manuel Iturbe kæmper om bolden i en international turnering i Australien.(Bild: Polfoto)

Real Madrid-målmand Keylor Navas måtte også levere en uhyre fin redning efter en halv time. Her var det et hjørnespark fra Francesco Totti, som blev farligt inde foran mål, hvor Salih Ucan var tæt på at score.

Waliseren Gareth Bale misbrugte et par chancer for Real Madrid, det samme gjorde franskmanden Karim Benzema, da han havde afløst Cristiano Ronaldo efter pausen.

LÆS OGSÅ: Officielt: Her er er Real Madrids nye træner

Det norske stortalent Martin Ødegaard var for første gang i startopstillingen på Real Madrids bedste hold. Nordmanden spillede på det sikre og gjorde ikke større væsen af sig.

Roma skal møde Manchester City i turneringens næste kamp på tirsdag.

LÆS OGSÅ: Officielt: Real Madrid fyrer sin træner

LÆS OGSÅ: Nordmand på 16 år får debut i Real Madrid-målshow

LÆS OGSÅ: Ups: Ronaldos million-donation var falsk

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress