Af - 10/09-15 10:19

Lad football-festen begynde: NFL er tilbageLad football-festen begynde: NFL er tilbage

Natten til fredag åbner de forsvarende mestre New England Patriots den nye NFL-sæson mod Pittsburgh Steelers.

storybild

NFL er kendt for hårde tacklinger. Natten til fredag er det atter tid til skraldebang. (Billede: Brandon Wade)

I 221 dage har NFL-fans ventet siden sidste spil blev kaldt og New England Patriots kunne lade sig kåre som Super Bowl vindere for fjerde gang i historien. Nu er ventetiden forbi.

LÆS OGSÅ: NFL undersøger mulig snyd i Patriots-sejr

Pladserne til verdens største endags sportsbegivenhed, Super Bowl, skal uddeles og
ifølge NFL-ekspert, Jacob Nørtov, er sæsonen mere åben end længe.

-Det er længe siden vi har haft en sæson så åben som denne. Patriots, Seahawks og Green Bay er naturlige kandidater til titlen, men personligt tror jeg på, at Eagles kan overraske stort, siger han.

LÆS OGSÅ: Super Bowl-vinder får straf for at snyde

Et mesterskab til Philadelphia Eagles vil i så fald være det første i historien, hvorfor valget af dem som mesterskabskandidater kan virke overraskende. Ifølge Jacob Nørtov skyldes det overraskende kandidatur dog lige så meget de andre holds
mangler.

-Eagles har fået ny quarterback -Sam Bradford - og det ser meget lovende ud. Samtidig er Green Bay Packers Jordan Nelson skadet, New England Patriots har mistet lidt i forsvaret ligesom Seattle Seahawks forsvar heller ikke lever op til sidste sæsons høje niveau, forklarer han.

LÆS OGSÅ: NFL stadfæster Tom Bradys karantæne

Dermed er der lagt op til en åben sæson, hvor det eneste sikre er, at intet er sikkert.

- Det er altid uforudsigeligt i NFL. Patriots startede skidt i sidste sæson, men endte alligevel med at vinde Super Bowl. Alt kan ske, slutter Jacob Nørtov.

LÆS OGSÅ: You go girl! 14-årig dansk pige spiller på drengenes landshold

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress