Af Ritzau - 17/11-16 22:49

Danskere forbigået ved svensk fodboldprisfestDanskere forbigået ved svensk fodboldprisfest

Hverken mestertræneren Allan Kuhn eller midtbanespilleren Anders Christiansen strøg til tops i kåring.

storybild

Danske Allan Kuhn er træner i den svenske fodboldklub Malmö FF. (Billede: Scanpix/Henning Bagger)

Et svensk mesterskab med Malmö FF i sin debutsæson i klubben var ikke nok til at sikre Allan Kuhn titlen som årets træner i svensk fodbolds bedste række.

Ved kåringen Allsvenskans Store Pris måtte Allan Kuhn torsdag nøjes med tredjepladsen i kåringen af rækkens bedste træner.

Vinderen blev i stedet Graham Potter fra oprykkerklubben Östersunds FK, som sluttede på en ottendeplads.

Nummer to i trænerkåringen blev Rikard Norling fra sølvvinderen, AIK Stockholm.

Det skriver Fotbollskanalen.se.

I kampen om at blive årets bedste midtbanespiller i Allsvenskan kom Anders Christiansen fra Malmö FF ind på andenpladsen efter sin holdkammeret Magnus Wolff Eikrem.

Blandt de mange øvrige kåringer strøg blandt andre den tidligere FC København-målmand Johan Wiland helt til tops. Også han spiller nu i Malmö FF og blev årets Allsvenskan-målmand. Danske Kevin Stuhr Ellegaard fra Elfsborg fik en tredjeplads.

Den helt store pris som Allsvenskans mest værdifulde spiller gik til forsvarsspilleren Andreas Johansson fra IFK Norrköping.

Priserne blev uddelt på baggrund af stemmer fra rækkens 16 cheftrænere og 16 anførere samt 32 udvalgte journalist og eksperter.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress