Af Ritzau - 08/11-16 14:31

Skade gør tysk verdensmester tvivlsom til Madrid-derbySkade gør tysk verdensmester tvivlsom til Madrid-derby

Toni Kroos kommer i første omgang til at sidde udenfor, når Tyskland møder San Marino og Italien.

storybild

Toni Kroos kommer ikke med i Tysklands kommende landskampe. (Billede: Scanpix/Patrik Stollarz)

Fodboldklubben Real Madrid risikerer at skulle undvære den tyske midtbanestjerne Toni Kroos, når holdet 19. november møder Atlético Madrid på udebane i en topkamp i Primera Division.

Toni Kroos blev skadet søndag, da Real Madrid hjemme vandt 3-0 over Leganes i den spanske liga.

Det Tyske Fodboldforbund meddeler på sin hjemmeside, at verdensmesteren fra 2014 har pådraget sig et brud på en knogle i foden, så han ikke kan træne de næste ti dage.

Han er dermed uaktuel til Tysklands kommende to kampe, på fredag i San Marino og på tirsdag i Italien.

Kampen mod San Marino er en del af VM-kvalifikationen, og Tyskland får næppe problemer med at besejre lilleputten trods fraværet af Toni Kroos.

Kampen i Italien er en venskabskamp, hvor der ikke er point på spil.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress