Af Bo Norström Weile - 26/09-15 20:32

Uskarp Ronaldo taber point og førstepladsen i La LigaUskarp Ronaldo taber point og førstepladsen i La Liga

Trods mange store chancer lykkedes det ikke den spanske fodboldklub Real Madrid at vinde hjemme mod Malaga.

storybild

Superstjernen havde flere chancer, men formåede ikke at putte bolden i nettet. (Billede: Polfoto)

FC Barcelona overhalede lørdag Real Madrid og overtog førstepladsen i den bedste spanske fodboldrække.

Mens Barcelona havde vundet knebent 2-1 hjemme over Las Palmas lørdag eftermiddag, så magtede Real Madrid kun at spille 0-0 på hjemmebane mod Malaga senere lørdag aften.

LÆS OGSÅ: FC Barcelona på Twitter: Messi er knæskadet

Real Madrid vadede ellers i chancer i hele kampen, og især stjerneangriberne Karim Benzema og Cristiano Ronaldo var uskarpe mod Malaga.

I anden halvleg fik Real Madrid næsten scoret, men bolden blev reddet på selve målstregen - og her var der tale om få millimeter.

Malaga havde også få muligheder i den anden ende, men Real Madrid-keeper Keylor Navas reddede hjemmeholdet i de situationer.

LÆS OGSÅ: Real-træner hylder historisk målfarlige Ronaldo

LÆS OGSÅ: Barca-stjerne efter Real-sviner: Nægter at undskylde

Efter 77 minutter fik Malagas marokkaner Nordin Amrabat rødt kort for at svinge en albue i hovedet på Real Madrid-backen Marcelo.

Derefter fik Ronaldo flere gode muligheder for at afgøre kampen i slutminutterne, men Malagas mål var som forhekset.

Da Real Madrid endelig fik scoret, blev det annulleret for offside, men den kendelse så ud til at være forkert, da Luka Modric akkurat var på den rigtige side af Malagas forsvarskæde og dermed onside.

LÆS OGSÅ: Malmö FF melder CL-udsolgt efter 28 minutter

Barcelona fører nu Primera Division med 15 point efter seks kampe, mens Real Madrid har 14 point på andenpladsen.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress