19/02-16 18:08

Cancellara slår Tony Martin i portugisisk enkeltstartCancellara slår Tony Martin i portugisisk enkeltstart

Det aldrende tempofænomen besejrede sin arvtager på 3. etape i Volta ao Algarve i Portugal.

storybild

Fabian Cancellara vandt i Portugal. (arkivfoto) (Billede: Free/Afp/doug Pensinger)

Fabian Cancellara bliver 35 år i næste måned, men den schweiziske cykelrytter er fortsat mand for en habil enkeltstart.

Fredag triumferede Trek-Segafredo-rytteren på 3. etape i Volta ao Algarve i Portugal, da han besejrede Tony Martin (Etixx-Quickstep) efter en tæt dyst.

Tyskeren endte med at være fem sekunder efter Fabian Cancellara, der fire gange er blevet verdensmester i enkeltstart, senest i 2010.

Danske Michael Valgren (Tinkoff) blev nummer 29 på etapen, 1,19 minutter efter Cancellara.

Spanske Alberto Contador (Tinkoff) blev nummer 13 på etapen. Han var 1,04 minutter efter etapevinderen.

Tony Martin, der snuppede VM-guldet i enkeltstart tre gange på stribe fra 2011 til 2013, førte ellers længe fredagens 18 kilometer lange enkeltstart, men den 30-årige tysker kunne ikke fuldføre sin satsning.

Spanieren Luis Leon Sanchez (Astana), der torsdag vandt 2. etape og førte løbet, måtte udgå efter et styrt.

I stedet ligger Tony Martin nu nummer et.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress