29/02-16 09:09; Opdateret: 29/02-16 18:08

Danske bordtennisherrer snuser igen til VM-overraskelseDanske bordtennisherrer snuser igen til VM-overraskelse

Det danske bordtennislandshold led mandag to nederlag og er fortsat uden sejr ved VM i Malaysia.

storybild

De danske bordtennisspillere tabte med 0-3 til Sverige i den anden kamp ved VM for hold. (Billede: Free/Colourbox)

Det danske bordtennislandshold venter fortsat på første sejr ved VM i Malaysia.

Efter søndagens nederlag til Tyskland tabte danskerne både til Sverige og England mandag, og dermed er Danmark uden point før de sidste to kampe i den indledende runde.

Selv om nederlaget til Sverige var med de på papiret klare cifre 0-3, endte alle tre kampe dog med et afgørende femte sæt, så danskerne var ganske tæt på at skabe en overraskelse.

Jonathan Groth tabte den første kamp med 2-3 i sæt til Kristian Karlsson. Groth tabte så knebent som 11-8, 8-11, 8-11, 11-6 og 9-11.

Groth havde serven ved 9-9 i femte sæt, men svenskeren vandt de næste to bolde, den sidste til 11-9 på en fremragende blokering på Groths loop.

Den 19-årige danske debutant Tobias Rasmussen leverede en stor indsats i den anden kamp mod Mattias Karlsson, men magtede ikke at udnytte hele fire matchbolde i fjerde sæt.

Det endte i stedet med svensk sætsejr på 17-15, og herefter var der udsolgt hos Tobias Rasmussen, der tabte hele 3-11 i femte sæt.

I den tredje og sidste kamp førte Mikkel Hindersson med 2-1 i sæt mod Anton Karlberg, men tabte 2-3.

Cifrene lød her på 6-11, 11-7, 11-8, 8-11 og 7-11. I afgørende sæt førte Hindersson 7-6, men fik herefter ikke flere point.

Senere på dagen blev det til et nederlag til England på 1-3. Her stod Jonathan Groth for den enlige danske sejr.

Groth slog Paul Drinkhall i fem sæt med cifrene 10-12, 11-6, 2-11, 11-4 og 16-14 efter at have afværget fire matchbolde undervejs.

Det forblev dog den eneste danske opmuntring, for derefter tabte Tobias Rasmussen og Mikkel Hindersson hver deres kamp, inden Groth blev dukket i fire sæt af Englands bedste, Liam Pitchford, der dermed sørgede for samlet engelsk sejr.

Nu venter et møde med værtsnationen Malaysia tirsdag, inden Frankrig er modstanderen i sidste puljekamp onsdag.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress