Af Lars Sejr - 19/12-15 08:36

Håndboldkvinder vil afslutte VM med en festHåndboldkvinder vil afslutte VM med en fest

De danske spillere vil takke publikum i Herning med en festforestilling i sidste VM-kamp søndag eftermiddag.

Bildstrecke im Grossformat »

Den danske indsats ved håndbold-VM har været en blanding af lys og skygge, men i søndagens afdansningsbal mod Rusland, skal der skrues helt op for projektøren.

Selv om der ikke er noget særligt på spil, er håndboldkvinderne fast besluttet på, at VM skal afsluttes ordentligt, og at det entusiastiske hjemmepublikum skal forkæles til sidst.

- Vi skal have afsluttet VM på en god måde, og det vil det være, hvis vi får den femteplads. Det er selvfølgelig irriterende, at vi ender uden for top-fire. Men vi skal slutte godt af her i Herning og sige tak for nogle fantastiske uger, siger Pernille Holmsgaard.

Hun ser frem til mødet med russerne, der har imponeret i mange kampe, men faldt på en offday i kvartfinalen mod Polen.

- Jeg troede, russerne ville ende i finalen, så vi bliver målt mod nogle gode spillere. Jeg håber, der kommer mange tilskuere, for vi skal have en fest derinde, lyder det fra Holmsgaard.

Det er i øvrigt ikke helt ligegyldigt, om Danmark ender som nummer fem eller seks, fordi slutplaceringen får indflydelse på, hvilken pulje holdet havner i, når der skal spilles OL-kvalifikation.

I det knudrede system er det ikke nødvendigvis en fordel at slutte som femmer, men det afhænger også af, hvem der vinder VM-finalen, som bliver spillet efter Danmarks kamp mod Rusland. Derfor kan danskerne og russerne ikke spekulere i resultatet.

- Vi spiller for fuld styrke. Hellere en femteplads end en sjetteplads. Vi skylder os selv at gøre vores bedste, siger målvogter Rikke Poulsen.

- Bliver vi nummer fem, viser vi Danmark, at vi er tæt på de bedste: En sejr over Rusland vil give os selvtillid, vi kan bruge fremover. Der er ikke nogen, der gider at tabe, siger Poulsen.

Samme parole kommer fra landstræner Klavs Bruun Jørgensen. Han ser frem til endnu styrkeprøve mod en modstander fra øverste hylde.

- Vi skal spille alle kampe for at vinde dem. Nu skal vi møde russerne, som vi også skal møde to gange i EM-kvalifikationen i foråret. Det er et godt hold, som vi får lov at træne imod, og det er jo det, vi mangler, siger landstræneren.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress