Af Ritzau - 06/11-16 12:11

Fellaini: Alle støtter MourinhoFellaini: Alle støtter Mourinho

Marouane Fellaini afviser rygter om uro i truppen omkring manager José Mourinho i Manchester United.

storybild

Manchester Uniteds Marouane Fellaini insisterer på, at tilliden til manager José Mourinho er intakt. (Billede: Scanpix/Anthony Devlin)

Manager José Mourinho er efter en række dårlige resultater kommet under pres i Manchester United.

Midtbanespilleren Marouane Fellaini afviser dog, at utilfredsheden har forplantet sig til eller trives i spillertruppen.

- Hver eneste spiller stoler på ham og hans filosofi, og vi skal følge ham.

- Han er her for at vinde ting. Han er en manager med masser af motivation, han vil vinde, og det er det, vi har brug for, siger Marouane Fellaini til den engelske avis Daily Mirror.

- Men for at opbygge et hold, har man brug for tid. Jeg mener, vi har den rette manager, og vi skal give ham den tillid og den tid, han behøver.

- Fans vil se sejre, de vil have god fodbold, men jeg tror, at sejrene vil komme. Vi er ikke langt fra, og vi skal fortsætte, siger Marouane Fellaini.

Manchester United har i de seneste syv Premier League-kampe blot hentet syv ud af 21 mulige point, og torsdag tabte holdet 1-2 i Europa League på udebane til Fenerbahce.

Søndag i Premier League spiller Manchester United på udebane mod Swansea.

José Mourinho har karantæne og må tage plads på tribunen på grund af sit verbale udfald mod dommeren i den foregående ligakamp mod Burnley.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress