Af Ritzau - 06/06-16 22:46; Opdateret: 06/06-16 23:25

Italien varmer op til EM med sejr over FinlandItalien varmer op til EM med sejr over Finland

På et mål i hver halvleg vandt Italien 2-0 over Finland i en testkamp på hjemmebane forud for EM.

storybild

Antonio Candreva bragte Italien på 1-0 mod Finland. (Billede: Scanpix/John Thys)

Fire dage inden det går løs ved EM i Frankrig, vandt Italien en testkamp med 2-0 på hjemmebane over Finland, der havde FC Midtjylland-spilleren Tim Sparv som anfører.

Det skete efter scoringer af Antonio Candreva og Daniele De Rossi.

Finland forsvarede sig bravt, men efter 27 minutter blev den tidligere Brøndby-målmand Lukas Hradecky udplaceret af Candrevas straffespark.

20 minutter før tid øgede indskiftede De Rossi, da han headede et indlæg fra højre ind ved stolpen.

Italien havde flere gode muligheder, men Hradecky tog godt fra i målet, så finnerne kunne rejse hjem med et acceptabelt nederlag.

I gruppe E ved EM kan Italien dog vente modstand af en noget anden kaliber. Her tørner Italien sammen med Belgien, Sverige og Irland.

Polen, der også deltager ved EM, fik en skuffende optakt til slutrunden med 0-0 på hjemmebane mod Litauen.

Det hører dog med til historien, at Polen ikke brugte topscorer Robert Lewandowski i kampen.

Bedre gik det for Island, der EM-debuterer i Frankrig. På hjemmebane vandt Island med 4-0 over Liechtenstein.

Kolbeinn Sigthorsson, Birkir Sævarsson og Alfred Finnbogason scorede inden pausen. Eidur Gudjohnsen cementerede til 4-0 otte minutter før tid.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress