21/03-15 21:31

Canadisk NBA-stjerne indstiller karrierenCanadisk NBA-stjerne indstiller karrieren

41-årige Steve Nash fra Los Angeles Lakers annoncerede lørdag, at han slutter karrieren efter 18 NBA-sæsoner.

storybild

(Billede: Polfoto)

Den canadiske basketballstjerne Steve Nash, som to gange er kåret til NBA's mest værdifulde spiller, indstiller sin karriere.

Det offentliggjorde han lørdag.

Den 41-årige pointguard fra Los Angeles Lakers er gået glip af hele den igangværende sæson på grund af en rygskade.

- Jeg stopper min basketballkarriere. Tak for al kærligheden i årenes løb, skriver Nash på Twitter.


18 sæsoner fik han i NBA.

I 1996 kom Nash til Phoenix Suns, og to år efter røg han til Dallas Mavericks. Han var Dallas-spiller i seks år, inden han i 2004 røg retur til Phoenix Suns, som han spillede for indtil 2012. Så skiftede han Lakers, hvor karrieren altså slutter.

Både i sæsonen 2004/05 og 2005/06 blev Nash kåret til NBA's mest værdifulde spiller.

Allerede i oktober sidste år fortalte Nash, at han ikke ville komme i kamp i denne sæson, fordi lægerne havde anbefalet ham at skåne ryggen.

- Det er bittersødt. Jeg savner allerede spillet meget, men jeg er også rigtig spændt på at lære noget andet, siger Nash.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress