05/02-16 19:37; Opdateret: 05/02-16 19:52

Thorbjørn Olesen efter 64 slag: En super rundeThorbjørn Olesen efter 64 slag: En super runde

Den danske golfspiller mener, at hans gode puttspil var en af årsagerne til runden i 64 slag i Dubai.

Golfspilleren Thorbjørn Olesen leverede den bedste runde af samtlige deltagere, da anden runde af Dubai Desert Classic blev spillet fredag.

Danskeren leverede otte birdies på runden, som han gik i 64 slag.

- Jeg synes, jeg spillede rigtig godt, siger den 26-årige dansker i et interview på TV3 Sports hjemmeside.

- Jeg tror, jeg slog to dårlige drives, og jeg lavede en birdie på begge. Det er selvfølgelig fantastisk, men ud over det spillede jeg rigtig godt og puttede bedre end i går (torsdag, red.).

- Jeg synes også, at jeg spillede godt i går, men jeg missede nogle korte putts. Så det var en super runde i dag, rigtig solidt, siger Thorbjørn Olesen, der lavede tre af sine otte birdies på de sidste tre huller.

Danskeren, der gik første runde i 72 slag, ligger før weekendens finalerunder på en delt sjetteplads i 136 slag.

Spanieren Rafa Cabrera-Bello er nummer et i 134 slag.

Søren Kjeldsen, Lucas Bjerregaard og Joachim B. Hansen klarede også cuttet til finalerunderne, mens Morten Ørum Madsen som eneste dansker røg ud.

/ritzau/

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress