Af Ritzau - 13/06-16 02:49

Kroatiens anfører rejser hjem fra EM efter faderens dødKroatiens anfører rejser hjem fra EM efter faderens død

Darijo Srna fik efter sejren over Tyrkiet at vide, at hans far havde tabt kampen mod en kræftsygdom.

storybild

Darijo Srna ses her i kamp mod Tyrkiet ved EM. Efter kampen fik han at vide, at hans fader var død. (Billede: Reuters/Darren Staples)

Kroatien vandt søndag over Tyrkiet ved EM i fodbold, men for kroaternes anfører, Darijo Srna, blev jublen efter kampen afløst af sorg.

Den 34-årige Srnas fader døde ifølge det kroatiske fodboldforbund, HNS, omtrent samtidig med, at balkanholdet spillede sin første kamp ved mesterskaberne i Frankrig.

Efter at have fået overbragt den sørgelige nyhed besluttede Darijo Srna, at han vil tage til sin hjemby, Metkovic, for at være sammen med familien og deltage i begravelsen af sin fader.

Dermed er han ikke rejst med resten af Kroatiens EM-trup til lejren i Deauville.

Det er endnu uvist, om Darijo Srna vender tilbage til EM, hvor Kroatien fredag møder Tjekkiet og senere Spanien i gruppespillet.

Kroatien vandt søndag 1-0 over Tyrkiet på mål af Luka Modric.

/ritzau/dpa

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress