Af - 29/11-16 15:25; Opdateret: 29/11-16 16:38

FCK-fans truer DBU: Vil skabe ballade til landskampeFCK-fans truer DBU: Vil skabe ballade til landskampe

FCK-fans er trætte af bøder for fyrværkeri til holdets kampe: Nu truer de mest fanatiske fans indirekte DBU.

storybild

Så er der romerlys! Tilskuere fra Sektion12 truer nu DBU med også at tænde romerlys til landskampene - så er det DBU, der får regningen. (Billede: Scanpix/Keld Navntoft)

Romerlys, fyrværkeri og pyroteknik har altid været forbudt på tilskuerpladserne i Superligaen - men lige så længe har de mest fanatiske fans ignoreret forbuddet med masser af ild og røg til kampene.

Det er blandt andet sket til FCK's kampe, hvilket har kastet bøder af sig til klubben.

Disse sanktioner har nu fåret de mest hardcore FC København-fans, der udgør gruppen Sektion 12, til at optrappe 'krigen' mod Dansk Boldspil-Union med en trussel, om at komme til landskampe og fyre op for pyroteknikken:

Hvis denne stil fortsætter, ser vi ingen anden udvej end at begynde at komme til DBU’s landskampe, og så kan DBU selv sidde med fakturaen fra hhv. UEFA OG FIFA, skriver Sektion12 på sin facebook-side.

LÆS OGSÅ: Uefa åbner disciplinærsag efter fyrværkeri fra FCK-fans

De fanatiske FCK-fans er især vrede over, at de ikke mener, at DBU skelner mellem, det, de kalder 'intelligent' og uintelligent' brug af pyroteknik. 'Uintelligent' brug af pyroteknik og lignende er i fansenes optik for eksempel, hvis man kaster et brændende romerlys på banen til fare for spillere

- Situationen er nu, at DBU ikke længere skelner hvorvidt brugen af pyroteknik har været uintelligent eller ej, men derimod blot konstaterer, at der er benyttet pyroteknik. Vi finder det stærkt problematisk, at man er gået væk fra en vej, hvor differentiering og vurdering af situationer var normen, og i stedet bevæget sig ned ad en vej, hvor den blotte tilstedeværelse af pyroteknik straffes gennem økonomiske sanktioner, skriver Sektion 12.

Hele indlægget kan ses her - artiklen fortsætter herunder, blandt andet med svar fra DBU, som mener, at Sektion 12 vist har misforstået noget.

Det sidste foto herover stammer fra kampen i Lyngby i lørdags - og 'heksen' er selvfølgelig FCK-fans, der har tænkt sig at tænde romerlys til landskampene, som en 'tak for sidst' til DBU.

Men, men, men. Hos DBU lyder kommunikationschef Jakob Høyer ærligt talt en smule træt, da han forklarer, at FC Københavns pyroteknik-glade fans må have misforstået noget:

- Det er slet ikke DBU, der udsteder bøder til klubberne, siger han opgivende.

LÆS OGSÅ: Fodboldbølle undgår afsoning efter spyt og romerlys

- Det gør den uafhængige Fodboldens Disciplinærinstans, som er etableret af DBU’s repræsentantskab og dermed med deltagelse af superligaklubberne. Når FCK eller Brøndby får en bøde, så har klubberne selv været med til at formulere reglerne, siger Jakob Høyer og tilføjer, at fyrværkeri og pyroteknik i øvrigt også er ulovligt ifølge straffeloven, når det ikke lige gælder nytårsaften.

Han siger, at det grundlæggende handler om at kunne garantere sikkerheden på stadion for alle - både stemningsskabende fans og familier med små børn.

Om Sektion 12 så har misforstået noget eller ej, så forholder Jakob Høyer sig gerne til den mere konkrete trussel om pyroteknik ved kommende landskampe:

- Fans af både klub- og landshold skal følge de regler, der er for sikkerheden på stadion, så alle kan være sikre, når de går til fodbold. Det gælder også brugen af pyroteknik, siger han.

Sektion 12 har ikke ønsket at uddybe sit indlæg på Facebook.


LÆS OGSÅ: Mikkel Beckmann: Vilde fans løfter Apoel på hjemmebane

LÆS OGSÅ: Fan-opførsel giver bøderegn over superligaklubber

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress