Af Ritzau - 27/04-16 10:55

Tidligere anfører vil hjælpe Aston Villa efter sygdomTidligere anfører vil hjælpe Aston Villa efter sygdom

Stilian Petrov har de seneste måneder trænet med Aston Villas U21-spillere, og han vil hjælpe klubben igen.

storybild

Aston Villas fans har haft en hård sæson, der resulterede i nedrykning fra Premier League. Nu melder klubbens tidligere anfører sig klar til at spille igen. (Billede: AP/Jon Super)

Fodboldklubben Aston Villas tidligere anfører Stilian Petrov håber at få et opsigtsvækkende comeback i topfodbold, efter at han har brugt de seneste år på at komme ovenpå efter en kræftsygdom.

Den 36-årige bulgarer håber at kunne vende tilbage til Aston Villa, der for nylig rykkede ud af Premier League.

- Jeg ser frem til at vende tilbage til fodbold.

- Jeg har meddelt Aston Villa, at jeg er klar til at indgå i optakten til den kommende sæson. De skal selvfølgelig lige se mig nærmere an først, siger Stilian Petrov ifølge Sky Sports.

Den bulgarske midtbanespiller kom i 2006 til Aston Villa fra skotske Celtic.

I foråret 2012 fik Stilian Petrov konstateret leukæmi, og året efter indstillede han officielt karrieren.

Nu ønsker han altså at vende tilbage til fodboldbanen.

- Jeg har trænet med Villas U21-spillere i de seneste fire måneder. Vi har lavet nogle test i de seneste to uger, og min form er tæt på at være den samme, som inden jeg trak mig tilbage, siger Stilian Petrov, der har spillet over 100 A-landskampe for Bulgarien.

Mere fra Metroxpress

Hvad tænker du..?
Mere fra Metroxpress

Annonce



Mere fra Metroxpress